En håndfuld totempæle, der rager op i landskabet på heden uden for Herning, er bare noget af det, 100 piger skal være med til at skabe. I uge 27 stimler de nemlig sammen for at være med i sommerens pigefællesskab på lejren INGRID – camp og kunst.

I uge 27 fejrer De grønne pigespejdere deres 100-års jubilæum på en noget utraditionel måde. De er gået sammen med udstillingsstedet Skovsnogen – deep forest artland, om at skabe en lejr for alle unge piger mellem 13 og 20 år. Men det skal ikke være en klassisk spejderlejr med mad over bål, orange telte på stribe og aktiviteter som løb.

I stedet fejrer pigespejderne 100 år, hvor pigerne  har haft mulighed for at udfolde sig i naturen sammen.  De kalder lejren INGRID – camp og kunst.

Heidi vil lade pigerne skabe selv

En af de kunstnere, der skal være med i skoven i uge 27 er 42-årige Heidi Hove. Hun er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og har udstillet flere steder i Danmark og resten af verden. Heidi Hove var tændt af ideen om at samarbejde og samskabe med pigerne på campen. Hun tager en idé om totempæle med til campen, hvor deltagerne skal sætte deres præg på en enkelt del af flere større menneskelignende monumenter, der skal bo i skoven efterfølgende.

”Alle pigerne bliver i grupper udstyret med træhammer, stemmejern, sav og træskærersæt og så skal hver gruppe i fællesskab finde ud af, hvordan deres del af totempælen skal se ud. Skal den være kantet, organisk eller måske rund? Hver pige sætter så også sit eget mærke på den stub, som fællesskabet har formet. Det er helt op til den enkelte, hvilke mærke hun vil sætte. Det kan være et mønster fra en yndlings bluse, det kan være bogstaverne fra ens gode veninde eller noget mere abstrakt,” siger Heidi Hove.

”Det vigtigste er, at alle kan gå til det uanset, om det er første gang de står med en træhammer i hånden.”

Monumenter over pigeliv

Når campen rammer den sidste dag fredag 5. juli vil der stå en håndfuld totempæle som øjebliksmonumenter over pigeliv i dag. Når de bliver rejst under en form for ceremoni, er det også med til at sætte et punktum for ugen. De mange små tegn på de menneskelignende pæle

Heidi Hove bruger sig selv, sine erfaringer, opvækst og baggrund, når hun arbejder. ”Distance er kedeligt” siger hun. Derfor er det naturligt for hende også at bede pigerne på campen om at bringe sig selv i spil. Samtlige 100 deltagere vil på et tidspunkt i løbet af ugen arbejde med totempælene og de kan gå til og fra alt efter inspiration og lyst hele ugen. De store totempæle kan med Heidi Hoves egne ord ses som en hyldest til fællesskabet, hvor små dele sammen skaber en helhed.

Tungt værktøj

Der er også noget fedt over at udstyre unge piger med tungt værktøj. Det har Heidi Hove også blik for.

”Jeg har altid selv udfordret de kasser, som folk gerne vil putte mig i, og arbejdet med grove materialer og store maskiner. Det er befriende, og den oplevelse vil jeg gerne give videre til deltagerne på campen,” siger hun.

Værktøjet er også det, der giver den eneste bekymring hos hende.

”Hvad nu hvis der er en, der kommer alvorligt til skade? Der skal seriøst være adgang til førstehjælp,” siger hun og griner.