Brædstrup Gruppe giver en hjælpende hånd til juletræsproducent

20.06.2022
Brædstrup Gruppe stillede forrige weekend med et stærkt hold, der lugede for Fair Trees.

Et spirende fællesskab mellem den økologiske frø- og planteproducent Fair Trees og Brædstrup Gruppe har gjort, at spejderne i år giver en hjælpende hånd med lugearbejdet i planteskolen.

Fair Trees råder over 24 hektarer økologisk jord, hvor af der på fire hektarer dyrkes en million økologiske juletræsplanter. Lugearbejdet foregår manuelt, så en hjælpende hånd fra de lokale spejdere er meget velkommen.

Derfor har Fair Trees indledt et samarbejde med Brædstrup Gruppe, der er en gruppe beståede af De grønne pigespejdere og KFUM-Spejderne.

Gruppens spejdere giver alle en hjælpende hånd, når der skal luges mellem de mange frøbedsplanter. De hjalp til forrige weekend, og det er allerede planlagt, at de kommer igen i den kommende weekend. Fair Trees er meget glade for den hjælp, de får, fra de friske spejdere, da de bidrager med god energi og samtidig er med til at løse virksomhedens problem med at skaffe arbejdskraft.

I et økologiske landbrug, som vores, er der mange ting, der skal klares manuelt, og vi er derfor super glade for, at spejderne vil hjælpe os med at renholde vores frøbedsplanter. Derudover er vi også glade for at kunne hjælpe spejderne med at skaffe midler til deres foreningsaktivitet – så det er en ren win-win situation,fortæller ejer af Fair Trees, Marianne Bols.

Her ses et par af pigerne fra Brædstrup Gruppe i fuld gang med at luge mellem de spirende juletræer.

Indtjeningen giver gruppen råd til paddleboards

Frisk luft, fællesskab og godt humør vil derfor være centralt, når der med håndkraft skal luges imellem de mange planter. Brædstrup Gruppe ser også frem til mange flere hyggelige dage på planteskolen, og ikke mindst til at hjælpe og gøre noget godt for naturen samtidig med samler midler ind til gruppen. De unge spejdere, der hjælper på planteskolen, bliver nemlig timelønnede ligesom i et hvert andet ungarbejderjob. Her går pengene til gruppen, hvor de bruger dem på noget, som de i fællesskab kan nyde godt af.

Vi er superglade for at kunne samarbejde med Fair Trees, der ligesom os vægter fællesskab og naturen højt. Vi ser derfor frem til hjælpe med lugearbejdet. Og i år har vi valgt, at vores indtjening skal gå til at kunne købe nogle paddleboards, som vi kan bruge på Ring Sø,fortæller Helle Thomsen på vegne af Brædstrup Gruppe.