De nominerede til Årets leder er fundet

29.10.2019

Der er nu udvalgt de fem pigespejdere, der er nomineret til prisen og anerkendelsen som Årets Leder 2019.

Hele sommeren tikkede indstillingerne ind. Forældre, spejdere og ledere skrev engageret om, hvorfor netop deres lokale leder skulle nomineres til titlen som Årets leder 2019.

Team Uddannelse der har modtaget alle indstillingerne har læst med respekt og stor fornøjelse om de mange dygtige og dybt engagerede pigespejderledere, der har sat aftryk og gjort indtryk i livet omkring deres gruppe. Nu er de fem nominerede fundet og der er ledere fra hele Danmark.

De fem nominerede til prisen som Årets leder 2019 er:

  • Kirsten Olsen, leder for flokken i Vejlby gruppe
  • Gitte Støvring Preussler, gruppeleder i Holstebro gruppe og regionschef i Vesterhav
  • Ane Marie Dahl Johannsen, seniorleder og leder i flokken i Halse-Møllevang gruppe
  • Anne-Grete Hansen, gruppeleder og leder for flokken i Søndersø gruppe
  • Kit Hartmann Hansen, gruppeleder og leder for flokken i Hjallerup gruppe

Nu er det op til juryen at vurdere, hvem der skal vinde prisen. Det bliver afsløret på Nyborg Strand kursus under festligheder fra scenen.

Se videoer på Facebook

Op til Nyborg Strand kursus kan du følge med på Facebook, hvor der bliver delt videoer om de fem nominerede og hvorfor netop de, fortjener at vinde prisen som Årets Leder hos De grønne pigespejdere.