Dine primære opgaver som vice IC vil være:
- Repræsentation af De grønne pigespejdere og Pigespejdernes Fællesråd Danmark (PFD)
- Formand for De grønne pigespejderes Internationale Udvalg
Derudover sammensættes opgaverne i samarbejde med IC’eren. De kan være følgende:
- Kontaktperson til udvalg i Pigespejdernes Fællesråd Danmark
- At formidle internationale tilbud til De grønne pigespejderes medlemmer
- At repræsentere De grønne pigespejdere ved internationale konferencer
- At samarbejde med IC’ere fra Det Danske Spejderkorps og Danske Baptisters Spejderkorps om driften af PFD og dets tilhørende udvalg
Hvem er du?
- Du kan lide at beskæftige dig med politik og strategi
- Du er god til at skabe relationer og netværk
- Du kan tale og skrive engelsk
- Du er god til at arbejde selvstændigt og overholde deadlines
- Du vil udbrede WAGGGS’ initiativer, strategier og aktivitetsmaterialer hos De grønne pigespejdere
Lyder det som dig?
Så besvar disse spørgsmål og send afsted til ic@pigespejder.dk:
- Hvem er du, og hvorfor er du interesseret i at være Vice IC?
- Hvor godt begår du dig på engelsk både mundtlig og skriftlig?
- Hvordan har du det med at arbejde med politik og strategi?
- Hvordan har du det med at skabe nye relationer til andre – også på tværs af kulturelle forskelle?
- Hvordan har du det med at svare på mails, samt forberede og deltage i mange møder både fysisk og online?
- Hvordan har du det med at arbejde selvstændigt og overholde deadlines?
Ansøgningsfristen er den 21. oktober 2024, og derefter vil vi meget gerne have en snak med dig om rollen i løbet af uge 43 og 44, inden hovedbestyrelsen træffer den endelige beslutning om, hvem der skal være vores næste Vice IC.
Hvis du har spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte IC Amalie på ic@pigespejder.dk eller 61 62 56 44.