Få 1.500 kroner til at tage VandExplorer-mærket

03.03.2026
Foto: Christian Blom-Bloch

Skal din gruppe i gang med at tage det nye, fede VandExplorer-mærke? Så er der nu mulighed for at få 1500 kroner i tilskud til at leje udstyr, så I kan komme på tur på vandet.

Har du set vores helt nye VandExplorer-mærke? 

Mærkeforløbet giver spejderne viden og erfaring med friluftsliv til vands, sikkerhed til søs og kendskab til den blå natur. Mærkeforløbet afsluttes med en tur på vandet i enten kano, kajak eller på SUP.

Og netop her skal du spidse ører: Din gruppe kan nemlig få 1500 kroner i tilskud, så I kan komme på tur på vandet.

Pengene kommer fra Friluftsrådet, og målet er, at så mange grupper som muligt tager mærket og får erfaring med at tage på tur på vandet.

Tilskuddet kan bruges til at betale for leje af kanoer, kajakker eller SUP-boards og dermed gøre turen på vandet billigere for gruppen.

Der er 1500 kr. til de første 35 grupper, som går i gang med at tage mærket.

Sådan får I pengene

For at få støtten skal I sende en faktura på 1500 kroner til Christian Moestrup Andersen på cma@pigespejder.dk.

Når I har været på tur i som led i VandExplorer-mærkeforløbet, skal I sende et foto fra jeres tur som dokumentation.

Nemt, ikke?

Spørgsmål?

Har I spørgsmål til VandExplorer-mærket og muligheden for at få støtte, kan I kontakte Christian på 23341957 eller cma@pigespejder.dk