Fællesdøgn med Ungenetværket

31.03.2026

I Ungenetværket bliver der lavet mange fede ting. Én af de ting er fællesdøgn, som afholdes to gange om året.

Ungenetværket er et fællesskab for alle unge pigespejdere mellem 15 og 30 år. Derfor er man allerede en del af Ungenetværket, når man er i aldersgruppen.

Til fællesdøgnet dyrkes ungefællesskabet sammen med hygge og sjove aktiviteter. Her er der også tid til at få klaret sin pigespejder-to-do-liste. To-do-listen er ikke et krav, men en god anledning til at få tjekket den af i selskab med andre.

Den 14. – 15. marts afholdt Ungenetværket det første fællesdøgn i 2026. Se engang, hvor fedt det var:

Fællesdøgnet bød nemlig på strand, skov og spejderomgivelser. De unge pigespejdere kom vidt omkring i København og fik en tur rundt i de forskellige naturoplevelser, som bylivet kan tilbyde.

Programmet startede lørdag morgen på Hovedbanegården i København. Fra den travle hovedbanegård drog Ungenetværket til Amagerstrands bløde sand og ud i det salte vand. Her skulle de sanke tang med vores friluftsvejleder Christian Moestrup Andersen. Det meste af tangen blev tilberedt over bål, men noget blev også prøvesmagt råt fra havet.

Efter den lækre formiddagssnack gik turen videre. Amager strandpark blev skiftet ud med Amager fælled. Nu var det tid til fred og ro. De unge pigespejdere gik en stille og fredfyldt tur på ’ruten til ro’ i Amager Fælled.

De rolige pigespejdere var nu klar til fællesdøgnets sidste destination: Spejdercenter CPH. Her fik Ungenetværket besøg af ’Haver til Maver’. Vegetarisk mad fra forskellige lande og kulturer kom nu i fokus. I fællesskab blev der kokkereret et lækkert middagsmåltid, der afrundede en begivenhedsrig dag.

Efter et langt og spændende program var der lagt op til en hyggelig aften. De unge pigespejdere havde nemlig selv planlagt aftenaktiviteterne. Tiden gik blandt andet med at bygge lejr af alt godt fra supermarkedet – og selvfølgelig også et hyggeligt lejrbål, optændt med chips. Til alles store overraskelse virkede chips dog ikke som den optimale optænding, da det resulterede i den del røg. Så vi fraråder kraftigt, at nogen derhjemme skulle følge Ungenetværkets eksempel…

Efter en god nats søvn blev lørdag til søndag. Fællesdøgnets sidste dag stod på arbejdstid og planlægning af fede aktiviteter og ønsker for Ungenetværket. Her kom de frem til mange spændende ting for Ungenetværkets næste tid.
Det blev afslutningen på et hyggeligt og givende fællesdøgn. Tak til alle der deltog!

Hvad er Ungenetværket?

Ungenetværket er et fællesskab for alle unge pigespejdere mellem 15 og 30 år. Derfor er man allerede en del af Ungenetværket, når man er i aldersgruppen!

Næste arrangement fra Ungenetværket er pop-up-spejdermøder rundt om i landet med fælles afslutning online.
De afholdes mandag d. 20. april fra kl. 19-21 – se begivenheden på Facebook her.

Hold øje med alle de fede ting Ungenetværket laver på både Facebook og Instagram.