Fest, farver og fællesskaber: Sådan gik Spejdernes Lejr 2026

I en uge var Hedeland fyldt med 30.000 spejdere, fællesskab og store oplevelser. Vi har spurgt tre pigespejdere, hvad de tager med sig fra #SL26.

Efter flere års forberedelse blev Naturpark Hedeland i en uge forvandlet til Nordens største spejderlejr. Her var spejdere fra hele Danmark og resten af verden samlet til lejrliv, aktiviteter og nye fællesskaber.

Blandt deltagerne var selvfølgelig også en masse pigespejdere. Inden lejren talte vi med tre af dem om, hvad de glædede sig allermest til. Nu er de vendt hjem, og vi har spurgt dem, hvilke oplevelser de har taget med  hjem i bagagen.

Cathrine, der til daglig er en del af Esbjerg gruppe og sidder i hovedbestyrelsen, var denne gang afsted som fuldtidsfrivillig. Derfor boede hun sammen med andre fra hovedbestyrelsen og brugte en stor del af lejren på frivilligopgaver i stedet for at følges med sin egen gruppe.

– Det var en helt anden oplevelse, selvom meget selvfølgelig også var det samme, fortæller hun og fortsætter:

– Jeg kom nogle andre steder hen og mødte nogle andre mennesker, end jeg ville have gjort, hvis jeg havde været afsted med min egen gruppe.

I infoteltet var Cathrine blandt andet med til at tjekke grupper og frivillige ind. De første dage bød på lange vagter og mange informationer, der skulle findes og gives videre. Til gengæld gav opgaven hende mulighed for at opleve lejren fra en helt ny side.

– Jeg mødte både mennesker, som jeg nok aldrig ellers ville have mødt, og pigespejdere, som jeg ikke havde set i virkelig lang tid. Pludselig stod de i infoteltet, fordi de skulle have hjælp til et eller andet. Det var ikke, fordi jeg nåede at snakke længe med dem, men det var virkelig dejligt at se en masse gamle bekendte.

Cathrine stod også for fællessang med De grønne pigespejderes sangbog, hvilket hun havde glædet sig til. Det blev en succes, og både pigespejdere, hun kendte, og nye ansigter kom forbi. En af dem var en pigespejder, som egentlig var på vej hjem. Men da hun gik forbi og hørte sangene, valgte hun at blive hængende lidt længere. Det var netop den form for fællesskab, Cathrine havde håbet, at fællessangen ville skabe.

– Der var mange forskellige mennesker, som kom ind og sang med. Det var virkelig hyggeligt, og jeg var glad for, at jeg havde sagt ja til det.

Da Asta fra Hørkær gruppe skulle afsted på Spejdernes Lejr, glædede hun sig især til at vise pigerne fra gruppen, hvor fedt det er at være med. Flere af dem havde også deltaget i 2022, men denne gang var de blevet ældre og kunne få en anden oplevelse af lejren. 

– Jeg føler helt klart, at de fik mere ud af det denne gang. De fik lidt friere tøjler, og de havde allerede nogle venner fra andre lejre, som de kendte, og som de bare rendte rundt til, fortæller Asta og fortsætter: 

– Det var megafedt at se dem gøre det, for det gjorde jeg jo også selv, da jeg var på deres alder. Det gør jeg jo faktisk stadig. 

Asta og pigerne fik også mange oplevelser sammen. De var blandt andet til folkedans med nogle af gruppens store piger og tog på udflugt til Rockmuseet i Roskilde. Her fik de lov til at komme ind før åbningstid og havde derfor god tid til at gå på opdagelse på museet. 

– Vi havde omkring tre timer derinde, og der var megameget at se. Det var virkelig fedt at være med, mens de fik nogle helt vilde oplevelser. 

Asta havde også glædet sig til at møde pigespejdere, som hun kendte fra kurser, lejre og andre arrangementer. Nogle havde hun lavet aftaler med på forhånd, mens hun stødte på andre undervejs. De mødtes blandt andet til aktiviteter, gik ture rundt om søen eller sad bare og snakkede. 

En aften efter et arrangement på den store scene gik mange af pigerne tilbage til gruppens lejrplads, mens Asta og nogle af de andre blev lidt længere. Da arrangementet var slut, besluttede de sig for ikke at gå direkte hjem, men tage en omvej til Amfiscenen, hvor de kunne sidde og snakke. Det er en aften, som Asta især vil se tilbage på som et godt minde fra årets lejr. 

– Vi gik i stedet rundt om søen og op på amfiteatret. Derfra så vi den flotteste solnedgang, havde udsigt over noget af lejren og sad bare og snakkede. Det var en helt fantastisk aften. 

Leah, der er forperson hos De grønne pigespejdere, har været med på Spejdernes Lejr, siden den blev afholdt første gang i 2012. I år oplevede hun endnu en gang, hvordan de frivilliges mange timers arbejde blev til en uge fyldt med lejrliv, hvor fællesskaber både voksede og blev styrket. 

– Det er på Spejdernes Lejr, at vi ser alt det arbejde, de frivillige har lagt, komme til live. Vi er sammen på nye måder, og pigespejdere fra hele landet bliver en del af det store fællesskab, fortæller hun. 

I løbet af lejren talte Leah med mange pigespejdere og ledere fra hele landet. I samtalerne bed hun især mærke i, hvor meget pigerne udviklede sig i løbet af sådan en uge. 

– De bliver selvstændige, tager ansvar og udvikler relationerne til deres veninder i gruppen. Det er lige det, jeg – og sikkert mange andre ledere – er frivillig for. Derfor er det det hele værd at tage en uge på lejr. 

Leah var også selv frivillig på lejren. For hende er det en mulighed for både at møde spejdere fra Danmark og resten af verden og arbejde sammen med frivillige fra andre spejderkorps. 

En af hovedbestyrelsens opgaver var at stå for pigespejderbaren i voksenområdet mandag aften. Det var noget af det, Leah havde set frem til. Her tog både den afgående og den nyvalgte hovedbestyrelse en tørn, og mange pigespejderledere fandt vej forbi. 

– Det var virkelig en sjov aften, men også benhårdt arbejde. Sådan kan vi spejdere vel også bedst lide det.