Fortæl, hvordan du går klædt til spejder

07.01.2022
Arkivfoto: Kamilla Agergaard

Skjorte, ternet tørklæde eller hættetrøje. Man kan klæde sig på mange måder, når man er en del af De grønne pigespejder, men hvad har du på, når du tager til spejder?

Det vil en gruppe pigespejdere gerne vide. De er nemlig i gang med at undersøge vores forhold til beklædning, og hvordan vi i fremtiden skal klæde os ved eksempelvis flaghejsning. Arbejdet sker efter vedtægtsændringen fra juni og skal være med til at sikre, at fremtidige vejledninger og retningslinjer afspejler pigespejder-hverdagen.

Sådan gør du: 

  • Send et foto af dig selv i spejdertøj
  • Skriv et par linjer om, hvad du tænker om De grønne pigespejderes beklædning, og hvad du synes, at pigespejdere skal have på til særlige lejligheder. Andre kommentarer til arbejdsgruppen er selvfølgelig også velkomne.
  • Send det til os i en privat besked på Facebook og Instagram eller til vores kommunikationskonsulent Emilie på euf@pigespejder.dk

Send gerne dine tanker og foto allerede nu, men allersenest inden vinterferien.

Når du sender dit foto og din tekst, giver du samtidig tilladelse til, at vi må vise det internt og på vores SoMe-kanaler på Instagram og Facebook.