Hvorfor søge fonde? Dalum og Randers succeshistorier fra Friluftsrådet

Grupperne Dalum og Randers har fået bevilliget 63.000 tilsammen fra Friluftsrådet i år. Vi har spurgt dem, hvad de har brugt pengene til, og hvordan man får succes med at lave fondsansøgninger. 

I år fik Christina Faarup, der er gruppekasserer i Randersgruppen skaffet 13.000 kr. fra Friluftsrådet til nye fliser til udearealet foran deres spejderhytte. Samtidig fik Michael Hust, der står for at søge fonde for spejdergrupperne i Dalum, bevilliget 50.000 til nye telte.

For Randersgruppen krævede det, at de søgte to gange, før det lykkedes at få penge fra Friluftsrådet. Christina ved ikke, hvorfor det lykkedes andet år, når det ikke gjorde første gang, men hun ved, at man bare skal tro på det og søge igen, selvom man ikke har succes første gang.

”Et råd er, at man ikke skal lade sig slå ud, hvis ikke man får penge første gang. Jeg har søgt i øst og vest. Alle de steder jeg kan finde. Man skal bare sprænge ud i ansøgninger. Også selvom man får et afslag en gang imellem. Typisk vil folk gerne donere.”

Penge brugt på nye fliser og bedre telte

Randersgruppen søgte om penge til renovering omkring bålsted og etablering af bålsted og udekøkken. Det var ifølge Christina en måde at vinkle ansøgningen på, så den lød mere relevant for Friluftsrådets profil. For egentlig var det i størst grad nye fliser udenfor hytten, de havde brug for, og desuden var en del af det udendørs træværk rådnet. Men når de samtidig kunne etablere et udekøkken, lød det mere relevant i ansøgningen. Projekterne er tæt på at være helt færdigt nu, og gruppen er godt tilfredse med resultatet.

Michael ansøgte om penge til nye telte fra Friluftsrådet. Det er også, hvad pengene er blevet brugt til. Han går op i, at spejderne skal have ordentlige materialer der holder og ikke noget gammelt bras. Derfor har han nu købt fem gode traditionelle orange spejdertelte. Ét til hver enhed, som de får ansvaret for at passe på.

”De gamle telte kunne måske godt være blevet repareret, men der var mange lapper og mørnede stropper. Så bliver det en alt for negativ oplevelse for både leder og børn, hvis man altid skal have noget ekstra med, fordi man er bange for det går i stykker”, siger Michael, som nu glæder sig til, at coronaaflysninger er fortid, så de nye telte kan komme i brug.

Sådan kommer I godt i gang med at søge fonde

Hvis din spejdergruppe ikke har stor erfaring med at søge fonde endnu, foreslår Michael, at I begynder med at udvælge en gruppe som hjælpes ad.

”Vælg en lille gruppe af mennesker til at lave ansøgningerne. Det kan godt være hårdt arbejde, men man skal bare lige finde de rigtige fonde og så er pengene der. Det kan virke uoverskueligt i begyndelsen, men man skal ikke tabe modet ved at få mange afslag i begyndelsen. Det giver pote på et tidspunkt,” siger han.

Michael foreslår desuden, at man laver et dokument, hvor man samler noter om, hvilke fonde, der støtter hvad, og hvornår der er ansøgningsfrist, så man ikke går glip af en mulighed. Derudover kan det også være en god idé at samle en ønskeliste med alle de ting, gruppen kunne have brug for.

”Når man sidder som dén, der søger penge, er det tit et problem, hvis man ikke har så mange ting, man vil søge til. Få en liste med ønsker fra lederne: hvad vil de have og hvorfor? Hvad koster det? Så har man som fondsansøger noget at få efter, når man ser på fonde, og så undgår man at miste en mulighed.”

Han mener, at man stort set kan få støtte til alting. Hvis man gerne vil have støtte til mindre ting og drift i hverdagen, kan man også tænke ud over fonde og spørge det lokale erhvervsliv, om de vil give penge. Det kunne for eksempel være de ville sponsorere cornflakes til en tur, hvis de til gengæld fik deres navn på en sponsortavle i hytten.

Fem gode råd til at skrive fondsansøgninger

Michael har givet fem gode råd til hvordan man skriver ansøgninger til fonde:

1. Skriv ansøgningen rettet mod lige præcis den fond, du søger. Hvad er fondens formål? Spil på det i ansøgningen
2. Søg om nogle midler, som du kan læse dig til, at fonden kunne bakke op om – ellers kan du vælge en anden fond eller søge om nogle andre midler. Til en vis grad handler det også om at vinkle det.
3. Vær konkret – skriv hvad midlerne skal bruges til
4. Man skal kunne se i ansøgningen, at det, I søger om, giver noget til gruppen og får en reel betydning
5. Ansøg, ansøg, ansøg – Hvis du er i tvivl, om I kan få støtte til det, du søger om, så ansøg alligevel. Søg en masse! Så skal nogle af ansøgningerne nok give pote.