Job: Organisationskoordinator til De grønne pigespejdere

02.06.2021

De grønne pigespejdere søger en administrativ medarbejder til at understøtte Hovedbestyrelsen, Generalsekretær og de mange frivilligt engagerede pigespejdere.

Hvem er vi

I mere end et hundrede år har De grønne pigespejdere skabt fællesskaber med det overordnede formål at give piger og kvinder mod. Mod til at afprøve nye ting, mod til at tilegne sig viden og erfaringer, mod til at stille sig i forreste række. Vi styrker piger i deres tro på, at de kan, hvad de vil, og inspirerer dem til at sætte vilde mål.

Om Korpskontoret

Du bliver en del af et mindre sekretariat, som både sætter projekter og aktiviteter i gang, og som med faglighed og dedikation hjælper frivillige pigespejdere med at lykkes med initiativer, events, projekter og kursusaktiviteter.
Kendetegnende for pigespejdernes Korpskontor er en høj faglighed, fleksibel opgaveløsning og en professionel tilgang til alle typer opgaver.

Om dig og stillingen

Som vores administrative ankerperson skal du sikre at vores mange forskellige typer af indsatser og aktiviteter dokumenteres og systematiseres.
Du er nøglen til effektive arbejdsgange og effektive administrative løsninger. Du får et stort kontaktnetværk både internt og eksternt og vil i mange sammenhænge være den første, vores medlemmer og frivillige møder, når de har brug for hjælp.

Dine opgaver

Du får en bred opgaveportefølje, som afspejler De grønne pigespejderes aktiviteter. Du får blandt andet ansvaret for

  • Betjening af De grønne pigespejderes Hovedbestyrelse, herunder sagsfremstillinger og mødebookinger
  • Bidrage til drift og udvikling af Medlemsservice, som er vores medlemssystem
  • Afvikling af større events, som blandt andet omfatter Delegeretmøde og det årlige lederevent Nyborg Strand Kursus
  • Sikre effektiv dokumentation af aktiviteter, beslutninger og indsatser
  • Samarbejdet med DUF om nye tiltag på foreningsområdet
  •  Kvalitetssikre medlemsoversigter
  • Ansøgning om driftstilskud, herunder blandt andet sandsynliggørelse af medlemsgrundlag

Alle opgaver indebærer et tæt samarbejde med Generalsekretær, Korpskontores andre konsulenter, Spejdernes Administrationsfællesskab, som vi ejer og driver i samarbejde med Det Danske Spejderkorps, og frivillige pigespejdere.

Dine kompetencer og erfaring

Du kommer med erfaring fra en NGO, frivillig forening eller har på anden vis tilegnet dig solid forståelse for det frivillige engagement i foreningsregi.
Vi lægger vægt på at

  • Dine digitale kompetencer og erfaringer matcher behovet hos en organisation, som er i udvikling og som gerne går nye, modige veje for at sikre en effektiv drift og udvikling.
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er indenfor det administrative område.
  • Du har indsigt i basal foreningsjura og økonomistyring.
  • Dine samarbejdsevner er veldokumenterede og du evner at skifte perspektiv, så du altid giver den bedst tænkelige hjælp og støtte ud fra det aktuelle behov.

Din personlighed skal gerne matche et kontor med højt til loftet, mange forskellige fagligheder og funktioner. Og hvor der er plads til at begå fejl. Sådan lærer vi nemlig bedst og udvikler organisationen i fællesskab.

Proces og vilkår

Stillingen er en fast stilling med 37 timers arbejdsuge. Der vil indimellem være tale om arbejde aften og weekender. Organisationskoordinatoren refererer til Generalsekretæren.

Arbejdssted: De grønne pigespejderes sekretariat har til huse på Holmen i København, Arsenalvej 10, 1436 København K.

Du er velkommen til at høre mere om stillingen. Kontakt Generalsekretær Helle Hende Stærmose på Tlf.: 4222 4993, eller mail: hst@pigespejder.dk

For konkrete spørgsmål om de enkelte opgaver kan du kontakte De grønne pigespejderes nuværende organisationskoordinator, Henriette Schultz på Tlf. 28 40 50 68, eller mail: hs@pigespejder.dk

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 21. juni kl. 12.00. Vi holder første runde af samtaler den 24. juni og anden runde den 28. juni.

Tiltrædelse: 15. august 2021.

Din ansøgning og CV sender du til job@pigespejder.dk

Vi glæder os til at høre, hvordan dine tidligere erfaringer og resultater kan være med til at styrke pigespejdernes rejse mod de næste 100 år.

Stærke værdier

De grønne pigespejdere er Danmarks stærkeste fællesskab kun for piger. Vi har knapt 4000 medlemmer fordelt på 120 lokale grupper i hele Danmark. Vi har mere end 100 års erfaring med at lave udfordrende aktiviteter i naturen for piger. Vores aktiviteter får hver enkelt pige til at turde mere, også at lave fejl. Vi tror på, at man lærer af sine fejl, og at det vigtigere at have modet til at turde kaste sig ud i noget nyt end at kunne det hele til perfektion. Grønne pigespejdere får gåpåmod på livet. De lærer at gribe de muligheder, der kommer deres vej.

Det er værdier, der også omfavner vores nye organisationskoordinator. Vi lover dig højt til loftet og god plads til din faglighed.