Naturdannelse giver børn et stærkt og nuanceret forhold til naturen

Naturdannelse er processen, hvor børn styrker deres forhold til naturen. Læs mere om begrebet her og få styr på de fem elementer bag – måske der er noget nyt, du kan tænke ind i spejderarbejdet?

Langt fra alle børn er vante i naturen. Det viser en undersøgelse foretaget af Friluftsrådet og Center for Børn og Natur. Kun hvert tredje barn kommer ud i naturen én gang om ugen og over halvdelen af alle børn har ikke prøvet at lave bål i naturen.

”Vi har generelt fjernet os fra naturen. Og det kan jo være svært at elske og passe på noget, man ikke ved hvad er,” siger Pernille Friis Brødgaard, som er projektleder på Friluftsrådets projekt Børns Naturdannelse.

Processen, hvor barnets forhold til naturen styrkes, kaldes ’børns naturdannelse’. Her får du et indblik i de fem elementer i naturdannelsesprocessen.

Naturdannelsens fem elementer

• Det Materielle

Det materielle element handler om, at vi som mennesker har et ophæng i naturen. Vi er en del af det samme økosystem som naturen, og vi tager af og giver til naturen i hverdagen uden af tænke over det. Det sker eksempelvis ved, at vi trækker vejret og laver respiration. Det sker også, når vi spiser fødevarer, som stammer fra naturen, fordi økosystemet påvirkes af, hvad vi spiser, og hvordan det er produceret.

Det materielle element er altså, når barnet interagerer med natur gennem ureflekterede handlinger.

• Det erfaringsbaserede

Det erfaringsbaserede element kommer i spil, når børnene gør sig konkrete erfaringer i naturen, der er sanselige og kropslige. Børnene får eksempelvis erfaringer med nattens lyde og dufte ved at overnatte i det fri. De får også erfaringer med vands bæreevne ved at svømme, og træernes strukturer og styrke ved at klatre i dem.

• Det kognitive

Det kognitive element drejer sig om menneske-naturrelationen med udgangspunkt i hjernen. Det kan både være, når børn ved noget specifikt om naturen, eksempelvis om dyrearter. Det kan også være, når de har holdninger til noget, der vedrører naturen, som eksempelvis fødevareproduktion.

Man kan for eksempel træne børns viden om kredsløb og økosystemer i forbindelse med at man laver en køkkenhave.

• Det følelsesmæssige

Det følelsesmæssige element indebærer både børnenes varige følelser af tilknytning til naturen og de mere umiddelbare følelsesmæssige reaktioner. Det kunne være en følelse af, at naturen er storslået, når de ser en solnedgang, eller det kunne være et ubehag, når de rører ved et dyr eller en plante – for eksempel brænder sig på en brændenælde.

Under dette element hører også, at børn kan danne empati overfor levende væsener, at de kan føle en samhørighed med naturen, og at de kan opbygge en tilknytning til et bestemt sted i naturen.

Det følelsesmæssige element er primært i det indre, men man kan stadig lære børnene at reflektere over det gennem spørgsmål og samtaler, der retter sig mod deres følelser.

• Det filosofiske/etiske

Dette element handler om børnenes natursyn og etik. Det er ofte præget af børnenes familie og det samfund og kultur, som de vokser op i.

Det er det element, som er det mest indre af naturdannelseselementerne. Det kan være et barn har et natursyn, som er, at alle dyrearter har ret til at være på jorden uafhængigt af, om de har en nytteværdi for mennesket. Det kan også være børnene har en etik, der indebærer, at mennesket er over naturen, og at det er i orden at tilsidesætte dyrenes behov, hvis det eksempelvis er for at skaffe mad og tøj til os selv.

Prøv at tænke over, hvordan I arbejder med naturdannelse til jeres spejdermøder eller på ture. Tænk over, hvilke konkrete aktiviteter, der støtter op om de forskellige elementer i naturdannelsen, og prøv eventuelt at tænke dem med ind i aktiviteterne, næste gang I planlægger et møde. Hvis du vil vide mere, kan du læse mere om børns naturdannelse her.