Sidste år annoncerede vi, at der ville komme øget selvbetjening i Medlemsservice. Funktionen er nu klar og vil blive rullet ud i starten af marts.
For at lette gruppernes administration af medlemmerne bliver Medlemsservice i starten af marts udvidet med øget selvbetjening, så det enkelte medlem kan se og rette i egne oplysninger.
Det er op til den enkelte enhed at bestemme, hvilke felter medlemmerne har mulighed for at redigere, men alle oplysninger, der er registeret på et medlem, bliver gjort synlige for medlemmet.
På ”Min side” bliver nedenstående felter synlige for alle medlemmer
- ”Specielle hensyn/særlige forhold”
- ”Accept til behandling af helbredsoplysninger”
- ”Give en hånd med”
- ”Andre oplysninger”
- ”Fototilladelse”
Gennemgå oplysninger inden marts
Det er vigtigt, at medlemsdata for alle medlemmer bliver gennemgået, så der ikke ligger oplysninger på medlemmernes stamkort, der udelukkende er til internt brug.
Styring af, hvilke felter det enkelte medlem selv kan redigere, vil foregå fra gruppens stamkort, hvor der kommer en fane der hedder ”Selvbetjening”.