På NYS og Ungleder fik Ditte pigespejder under huden

30.11.2019

Der er endnu et afsnit ude i podcastserien Pænt goddag, der handler om onboarding af nye frivillige i spejdergrupper. Denne gang taler Maria med Didde-Sofie, der faldt over et jobopslag på frivilligjob.dk

“Frisk luft og sjove oplevelser med børn.” Den beskrivelse kunne Didde-Sofie Dalsgaard fra Midtjylland ikke stå for, da hun faldt over den på den online jobbank frivilligjob.dk.

Men Didde-Sofie har på intet tidspunkt i sit liv været spejder. Så hvordan er det mon gået? Maria, den ene af værterne fra podcasten Pænt goddag, har talt med Didde-Sofie om, hvordan hun er blevet taget imod i gruppen og i korpset.

Fra de lille til det store fællesskab

Det er blevet til en ærlig samtale om, hvad en “ikke-spejder” kan bidrage med i gruppen – blandt andet længere svartider på servicering af forældre – men også, hvordan Didde-Sofie udvider sit pigespejdernetværk fra gruppen til Ungleder-staben til det store voksne fællesskab på Nyborg Strand kursus.

Lyt til podcasten og hør Didde-Sofie fortælle, hvordan NYS gav hende et sug i maven og hvorfor pigespejdere har en naturlig sejhed over sig.