I dag vender særligt mange unge piger kampen indad og lægger alt ansvar for succes eller fiasko på deres egne skuldre. De sætter lighedstegn mellem at lykkes fagligt og at lykkes som menneske. I den proces vælger mange desværre fællesskabet i fritiden fra. Men det er netop her, i fællesskabet med andre, at de bliver i stand til at håndtere presset fra egne og andres forventninger.

Af Cathrine Støvring Preussler, formand for De grønne pigespejdere

Det er international kampdag og anledning til at markere lige rettigheder, lige muligheder og spotte uretfærdigheder. Som formand for Danmarks største pigefællesskab er jeg optaget af piger og kvinders trivsel og muligheder hele året. Men jeg vil alligevel benytte dagen til at markere, at vi skal flytte kampen fra de unge pigers indre til at gøre det til et anliggende for fællesskabet.

De sidste par år har undersøgelser som Ungeprofilen, Den nationale sundhedsprofil og Børn og Unge i Danmark dokumenteret, at unge i dag mistrives i højere grad end tidligere, og at det særligt er pigerne, der lider af stress og angst. Desværre er det også ofte de piger, der trækker sig tilbage fra fællesskabet for at fokusere endnu mere på skolen.

Vi kender historierne om de perfekte piger, der jagter toppræstationer fagligt og socialt, men som har ondt i livet. Hos De grønne pigespejdere ser jeg en anden slags unge piger. Jeg ser piger, der tager udfordringer med oprejst pande. Jeg ser piger, der samarbejder og spiller hinanden gode. Jeg ser piger, der trives i det frirum, som det frivillige fællesskab giver dem.

Vi skaber sammen

De piger, jeg møder i pigespejdergrupperne, har fået noget med sig, som har tændt deres nysgerrighed og gåpåmod. Opskriften er ikke ny. Den er faktisk 100 år gammel. Den handler om friluftsliv, frirum og fællesskab.

Som spejdere er vi i naturen. Naturen er uforudsigelig og vi kan ikke planlægge alting på forhånd, for måske det begynder at regne eller blæse op og vi må sadle om. Men vi finder altid en løsning, og den erfaring ruster pigerne til at tro på, at de også altid finder en løsning i andre sammenhænge. Naturen er også et sted for velvære og refleksion. Vi får det simpelthen bare godt af at være udendørs.

Vi er også aktive sammen i spejdergrupper. Vi handler og skaber i fællesskab. Vi kalder det et ”gøre-fællesskab” hos os, fordi fællesskabet bygger på, at vi skaber, bygger, synger og leger sammen. Når vi er sammen om at skabe, får vi også øje på hinandens styrker og det hjælper alle til at finde deres plads i fællesskabet.

Endelig er vi et frirum. Vi er et frirum, hvor pigerne kan komme og være til, som de er. Uanset om de præsterer eller har en dag, hvor de ikke er på toppen. Så er du velkommen.

Jeg tror, at det er det frirum, som mange unge piger i dag har brug for for at puste præstationspresset ud og tanke op på gode erfaringer, der gør dem i stand til at forholde sig til det pres de oplever i deres hverdag.

Derfor skal vi have flere piger tilbage i fællesskabet. Glædelig kampdag.