Pigespejdere var værter for en sjov eftermiddag med ukrainske børn

I slutningen af maj arrangerede Aalholm Gruppe en aktivitetseftermiddag for ukrainske børn, som for nyligt er kommet til Valby. Her blev der løbet M&M’s-stafet, grinet og samarbejdet på ukrainsk, dansk og med kropssprog.

Selv om man ikke nødvendigvis taler samme sprog, kan man sagtens lave spejderaktiviteter sammen. Det oplevede Aalholm Gruppe, da de inviterede ukrainske børn til en spændende eftermiddag 29. maj med forskellige aktiviteter.

Ideen opstod, da gruppeleder Christina Hald Ingerslev så et opslag på lokaludvalgets Facebook-side, hvor de søgte frivillige til at lave aktiviteter for ukrainske flygtninge. Sammen med tre andre ledere var hun med det samme klar til at give de ukrainske børn en sjov oplevelse. En af lederne taler ukrainsk og kunne derfor hjælpe, hvis sprog blev en udfordring. De gik alle til opgaven med gåpåmod og en learning-by-doing mentalitet.

”Jeg har aldrig prøvet sådan noget her før. Så det handlede bare om, at nu kaster vi os ud i det, og så bliver vi bedre. Det er jo også sådan, vi gør normalt,” fortæller Christina.

Pigerne mødte hinanden med nysgerrighed

Til aktivitetseftermiddagen, der foregik i haven til det tidligere plejehjem, hvor ukrainske familier nu bor, deltog også tre pigespejdere i alderen otte til ni år. Hertil dukkede omkring 10-15 ukrainske børn op mellem fem og 10 år, hvoraf størstedelen var piger.

”Vi lavede aktiviteterne i haven, der hvor de bor. Så kunne børnene gå ned selv, og forældrene havde muligheden for at kigge lidt ud ad vinduet til dem. Derfor var det vigtigt, vi kom til dem,” pointerer Christina og fortsætter:

”Der var det tydeligt, at vores egne piger var ret trygge, fordi de kendte os ledere, og de ukrainske piger var lidt mere generte. Undervejs åbnede de ukrainske piger dog mere op, og vi grinede sammen.”

De tre pigespejderpiger nød også eftermiddagen og havde det sjovt.

”Nanna på ni år, der går i anden klasse, sagde, at aktiviteterne var rigtig sjove, men hun ville gerne have lært at sige noget på ukrainsk og lært pigerne lidt bedre at kende,” fortæller Christina.

Måske Nanna får muligheden igen, for Christina har planer om at undersøge om nogle af de ukrainske piger kan komme med til de ugentlige møder.

”Måske kan vi få nogle af dem over, så de kan komme med til vores møder.”

Tilpassede pigespejderaktiviteter med plads til spontanitet

De fire ledere havde forberedt sig godt hjemmefra og var klar med aktiviteter. De vidste dog ikke, hvor mange børn, der ville dukke op, eller hvor gamle, de ville være. Derfor var de også forberedte på at være fleksible:

”Jeg lavede nogle aktiviteter, hvor man ikke behøvede at snakke så meget,” siger Christina.

Foruden at overveje sprogforskellene, tænkte Christina også over, hvilke aktiviteter der skulle laves hvornår. Rækkefølgen var dog løst planlagt, så der var plads til at tilpasse dem børnenes energi og alder:

”Vi lavede for eksempel  som det første en aktivitet, hvor man skulle lave en bevægelse og sige sit navn. Så kunne de nemlig grine sammen. Da deres energi dalede, tog vi M&M’s frem, og så skulle de enten flytte dem med spisepinde eller løbe med dem afhængigt af deres alder.”

Det er altså –  som til et hvilket som helst spejdermøde –  vigtigt at tænke over, hvornår man laver hvilke aktiviteter, og hvad deres formål er. Med en ukendt gruppe børn skal man dog være ekstra klar på at tilpasse aktiviteterne.

Vil du også arrangere aktiviteter for andre end spejdere? Kast dig ud i det!

Kunne din gruppe også være friske på at lave aktiviteter for andre end pigespejdere? Måske for en lokal gruppe børn, der er nye i Danmark? Så har Christina et råd:

”Det råd, jeg mest har lyst til at give, er bare at kaste sig ud i det. Vi er gode til at lave forskellige aktiviteter for børn. Og især aktiviteter, hvor man kan grine sammen fungerer godt.”

For Christina handler det desuden om at sætte realistiske mål og at se de små sejre som en succes:

”Man bliver bare nødt til at tage det lidt, som det kommer. Hvis man ikke kan sproget, vil jeg nok anbefale at mødes en time i stedet for to. Nogle gange kræver det også, at man bliver ved og prøver igen. Vi havde en succesoplevelse, og vi lærte selv noget af det.”