PigespejderExplorer rykker på vandet – og du kan være med!

01.04.2025

Til lands, i luften og nu … til vands! PigespejderExplorer rykker i 2025 og 2026 på vandet. 

I kano, i kajak og på SUP-boards skal vi udforske kysten, vi skal på ekspedition ad snørklede åer, og vi skal kaste os havets bølger.  

Vi skal spise tang og muslinger, vi skal dykke ned under overfladen for at se, hvordan dyrene og planterne i havet har det, og vi skal undersøge, hvad vi kan gøre, for at havmiljøet får det bedre.   

Vi har været så heldige at få en bevilling fra Friluftsrådet til projekt Bæredygtigt friluftsliv på vand, så i 2025 og 2026 kommer der masser af fede aktiviteter i, ved og på vandet for pigespejdere og ledere.  

Tre nye mærker, spændende arrangementer med vand som tema i alle regioner, kurser og uddannelse for pigespejderledere og meget mere. Du kan se mere her.

Vil du vide mere eller måske være med til at udvikle aktiviteter og mærker, så hiv fat i friluftsvejleder Christian Moestrup Andersen på cma@pigespejder.dk eller 2334 1957. 

Vi ses på vandet!