Pigespejderne har fået deres egen podcast

30.08.2019

To unge pigespejdere har taget det populære lyttemedie til sig og laver nu en podcastserie på otte afsnit.

Nanna Klingenberg og Maria Morel har begge været pigespejdere det meste af deres liv. Siden de begge var børn har de været klædt i grønt og kørt på med knob, løb, rafter og venskaber.

Nu er de begge blevet voksne og har kastet deres energi i det de kalder “onboarding”.

Det handler om den gode velkomst og sørge for at få nye frivillige til at føle sig godt tilpas og værdsat.

“Som korps er vi rigtig gode til at bruge en masse krudt på at rekruttere gode ledere og nye frivillige, men vi tænker ikke altid over, at vi også skal huske at onboarde dem vi rekrutterer – altså at tage godt imod dem,” fortæller Maria Morel i podcastens første afsnit.

Spejdersproget kan være svært

“Vi har et spejdersprog, der kan være svært, når man kommer udefra. Os der har været spejdere siden vi var små , vi er jo vokset op i det, men det er man ikke nødvendigvis, hvis man kommer som mor, der skal hjælpe lidt til,” fortæller Nanna Klingenberg.

Smugkig temaer fra kommende afsnit

Podcasten er en serie på otte korte afsnit. Du kan allerede nu høre første afsnit, hvor de to værter fortæller om deres eget engagement i emnet “onboarding”.

Over de næste syv gange bliver du præsenteret for en række pigespejderlederes gode erfaringer inden for omboarding.

  • Haslemøllevang fortæller om Den gode velkomst
  • Barbara Taubert om onboarding
  • Katrines succes historie om forældreinddragelse
  • Erfaringer fra Houlkjær gruppe
  • Mødrehjælpen gav pote i Bording
  • Fiá fortæller om forældreinddragelse
  • De bedste anbefalinger

Hør podcasten

Lyt til første afsnit af pigespejdernes podcast om onboarding