Skolen viser sig at være den største kilde til det pres, de unge i 8. klasse føler. Det er bekymringerne om karakter, valg af uddannelse, om de er gode nok, og om de kan følge med, der primært fylder meget.
“Vi oplever, at de unge tit beskylder dem selv for det pres, de føler. Mange tror, at hvis bare de var bedre eller kunne vælge, så ville de også få det bedre”, siger Julie.
Hvordan kan vi hjælpe?
Anden del af boblen blev brugt på gruppediskussioner om, hvad man kan gøre som spejderleder for at afhjælpe det pres, pigerne føler. Snakken går længe og omhandler mere eller mindre det samme. Nemlig frirum.
“Man kan jo skabe et fællesskab, hvor det både er ok at tale åbent om det, hvis man ikke har det godt. Men også hvor der er mulighed for at få lidt ro og tænke på noget andet”, nævner en. En anden kommenterer på præstationsangsten: “Som pigespejder skal man jo også præstere, men vi forsøger jo netop at gøre det at fejle til en naturlig del af at lære”. Flere nikker og en af deltagerne uddyber: “Hos De grønne pigespejdere er det ikke pinligt at fejle. Jeg tror, det bedste vi kan gøre som ledere er at gøre opmærksom på netop dette. Så pigerne har bedre mulighed for at lægge perfekthedskulturen fra sig, når de træder i spejderuniformen.”
Efter en god diskussion i rummet henviser Julie til særligt to af pigespejderværdierne: Rummeligt og forpligtende fællesskab og Pigernes frirum. “At der er plads til alle, plads til at fejle og frirum ti udvikling. Det er bare spot on!“, siger Julie. Et fællesskab som De grønne pigespejdere, der har værdier som disse. Det kan være en kæmpe hjælp for unge piger, der ellers føler en stor mængde pres i deres hverdag.
En deltager nikker enigt til Julies ord og tilføjer: “Vores vigtigste arbejde som leder må være at sørge for at værdierne bliver opfyldt og efterlevet i ens gruppe. Så er vi ihvertfald godt på vej”.