Pres på Ungsomslivet – hvad kan vi gøre?

15.03.2019

Julie Riishøj fra Børnerådet besøgte søndag d. 25. november Nyborg Strand. Her afholdte hun boble om Børnerådets analyse af 8. klasser landet over. Resultaterne tegner et billede af utrolig pressede unge.

“Jeg vil starte med at sige noget positivt. I analysen møder vi utrolig målrettede, ansvarlige og hårdtarbejdende unge mennesker. Men der er en bagside. Nemlig at mistrivsel har været stigende igennem de seneste år blandt netop disse unge mennesker”.

Sådan startede Julie Riishøj fra Børnerådet ud, da hun var på besøg på årets Nyborg Strand Kursus for at afholde boble om Børnerådets analyse ‘Pres på Ungdomslivet’. Boblen bød på gennemgang af analysen, en snak om mistrivsel og diskussion om, hvad man som spejderleder kan gøre for at forsøge at komme dette problem til livs.

Hvad er Børnerådet?

”Vi skal gøre børns stemme tydeligere i offentligheden”. Børnerådet er et statsligt, politisk uafhængigt råd, som rådgiver regeringen, folketinget og organisationer. Rådet arbejder for at sikre børn og unges rettigheder.

De sørger også for at sætte fokus på og informere om børn og unges forhold i samfundet. Derfor bliver der lavet undersøgelser som blandt andet ‘Pres på Ungdomslivet’ for at tjekke op på børns trivsel og tanker og informere det ud til resten af Danmark.

 

Pres på ungdomslivet

Undersøgelsen ‘Pres på Ungdomslivet’ blev udarbejdet ved hjælp af et børne- og ungdomspanel med 2615 elever i 8. klasse fra både folke- og privatskoler. I undersøgelsen har Børnerådet testet unges oplevelse af pres, og hvordan det hænger sammen med deres trivsel.

Resultaterne peger mod et stigende antal af pressede unge.

Skolen viser sig at være den største kilde til det pres, de unge i 8. klasse føler. Det er bekymringerne om karakter, valg af uddannelse, om de er gode nok, og om de kan følge med, der primært fylder meget.

“Vi oplever, at de unge tit beskylder dem selv for det pres, de føler. Mange tror, at hvis bare de var bedre eller kunne vælge, så ville de også få det bedre”, siger Julie.

 

Hvordan kan vi hjælpe?

Anden del af boblen blev brugt på gruppediskussioner om, hvad man kan gøre som spejderleder for at afhjælpe det pres, pigerne føler. Snakken går længe og omhandler mere eller mindre det samme. Nemlig frirum.

“Man kan jo skabe et fællesskab, hvor det både er ok at tale åbent om det, hvis man ikke har det godt. Men også hvor der er mulighed for at få lidt ro og tænke på noget andet”, nævner en. En anden kommenterer på præstationsangsten: “Som pigespejder skal man jo også præstere, men vi forsøger jo netop at gøre det at fejle til en naturlig del af at lære”. Flere nikker og en af deltagerne uddyber: “Hos De grønne pigespejdere er det ikke pinligt at fejle. Jeg tror, det bedste vi kan gøre som ledere er at gøre opmærksom på netop dette. Så pigerne har bedre mulighed for at lægge perfekthedskulturen fra sig, når de træder i spejderuniformen.”

Efter en god diskussion i rummet henviser Julie til særligt to af pigespejderværdierne: Rummeligt og forpligtende fællesskab og Pigernes frirum. “At der er plads til alle, plads til at fejle og frirum ti udvikling. Det er bare spot on!“, siger Julie. Et fællesskab som De grønne pigespejdere, der har værdier som disse. Det kan være en kæmpe hjælp for unge piger, der ellers føler en stor mængde pres i deres hverdag.

En deltager nikker enigt til Julies ord og tilføjer: “Vores vigtigste arbejde som leder må være at sørge for at værdierne bliver opfyldt og efterlevet i ens gruppe. Så er vi ihvertfald godt på vej”.

Klik her hvis du vil læse den fulde undersøgelse fra Børnerådet.