Sommerlejr efter coronaforår: Telttur, tømmerflåde og bål-snakke giver fornyet mod

Efter et forår med meget corona-tumult, skolenedlukninger og tropper, der har været delt i to, for at holde sig på max ti personer, har sommerlejrene i år været særligt tiltrængte. På lejrturen i Trevæld var der rum til at snakke om den måske svære corona-tid, og der blev plads til igen bare at være barn.

I sommerferien var pigespejdernes trop fra Horsens en uge på lejrtur i Trevæld spejdercenter. Det var faktisk ligeved at troppens sommerlejr blev aflyst, for de skulle oprindeligt have været til Tydal i Nordtyskland, der lukkede ned på grund af corona. Heldigvis fandt lederne i sidste øjeblik et sted spejderne kunne være, og næsten alle pigerne valgte at tage med. Mange af børnene hungrede nemlig efter at komme hjemmefra og ud i naturen, og i år blev der delt særlig mange hemmeligheder, fortæller Susan Skytte, der var med til at arrangere turen:

”Man kunne godt mærke på børnene, at alle bare virkelig trængte til at komme hjemmefra. Nogle har været virkelig hårdt ramt på grund af corona, har vi kunnet mærke. Jeg har fået flere hemmeligheder at vide nu end nogensinde før. En del af børnene havde brug for en voksen og brug for, at vi lyttede. Min erfaring er, at jo mere, man giver plads til dem, der har det svært, jo mere holder de ved. Jo mere er de trygge ved os, des mere ser de os som et sted, de kan få lov til at være de børn, de er. Nogle af dem er måske ikke supermeget børn ellers.”

Hemmeligheder i hængekøjerne

Ofte var det i de små afkroge af hverdagen i lejeren, der blev plads til at dele hemmeligheder. For eksempel, når man lige sidder to-tre stykker og hygger sig omkring bålet om aftenen, og der ikke er så mange der lytter med. Nogle har også nemmere ved at åbne helt op, når de er i gang med noget, for eksempel, når de er ude at gå eller står og binder en tømmerflåde. Desuden har tropslederne de sidste tre år sat hængekøjer op, hvilket har været en genial afkrog til hemmeligheder, siger Susan:

”De sidste 3 år har vi lavet et sted med hængekøjer, og her kan man fortælle mange hemmeligheder. De gode situationer kommer ofte i hængekøjen, for når man ligger her behøver man ikke have øjenkontakt”

Uanset i hvilke afkroge, de dybe samtaler tager sted, er de hyppige, når pigerne er på længere ture. Det er bestemt heller ikke kun de voksne på turen, der er gode til at lytte. De unge tropsledere lægger i lige så høj grad ører til hemmeligheder.

”Vi har nogle unge mennesker, der udviser meget omsorg for andre. Vi stoler på dem, og vi oplever tit, når vi er ude på en overnatning eller flere, at en teenager bonder med en pige, der ikke er så gammel. Her får pigerne et frirum til at snakke med nogle, som er gode rollemodeller, og som de er trygge ved. På sådan en tur kan man jævnligt høre sætningen: ”Det her det må du ikke sige, men prøv lige at hør her…””, fortæller Susan.

Hjem med nyt mod og tro på sig selv

Over bålet og i hængekøjerne er der altså plads til, at man kan dele sine hemmeligheder. Når pigerne så samtidig ser, at de kan bygge en tømmerflåde og deres evne til at lave besnøringer bliver bekræftet, så kommer de hjem med nyt mod og en viden om, at de er gode nok.

”Man kan sige at børnene lægger sejheden fra sig – den sejhed, de skal leve op til, når de går i skole og sådan – Og så bliver de bare helt almindelige børn. Det sker i løbet af sådan en uge her”, siger Susan.