Brænder du for spejderi, elsker du nye oplevelser, og er du nysgerrig på, hvordan vi kan samarbejde med naturens bakterier og svampe gennem fermentering – fx til at lave ost eller gærede drikke? Så er Rejseholdet under projektet Naturen i Maden måske noget for dig.
Naturen i Maden er et nyt, tværkorpsligt projekt, der inviterer spejdere i alderen 8-16 år på en magisk opdagelsesrejse ind i den usynlige natur – gennem noget alle elsker: mad. I det kommende mærkeforløb i 2026 får spejderne fingrene helt ned i de naturlige processer, der får vores mad til at leve: bage brød med surdej, trylle kål om til sprød kimchi, lave ost eller eksperimentere med kombucha og cider.
Aktivitetsholdet bag projektet – frivillige spejdere på tværs af korps – har brugt efteråret på at udvikle sjove og lærerige aktiviteter til mærkeforløbet, som lanceres i 2026. Nu leder vi efter en håndfuld kvikke spejdere, der har lyst til at være en del af et tværkorpsligt rejsehold i 2026. Som medlem af holdet får du mulighed for at rejse rundt i landet, afholde workshops og være med til at inspirere andre til at blive opdagelsesrejsende i den usynlige natur.
Alle rejser dækkes af projektet (støttet af Novo Nordisk Fonden), og alt materiale er udviklet på forhånd – så fokus kan være på at formidle og engagere spejdere og ledere.
Vi ved, at hverdagen kan se forskellig ud. Derfor kan du være med på flere måder:
Fristen for at vise uforpligtende interesse er d. 1. december. Herefter vil vi begynde at sætte det første Rejsehold samme. Du kan også tilmelde dig sammen med en spejderven – og det er helt uforpligtende.

FØLG OS PÅ FACEBOOK
FØLG OS PÅ INSTAGRAM