Grøn pigespejder, Sofie Würtz, er én af to repræsentanter som De grønne pigespejdere har siddende i Kvinderådet. Foruden Sofie sidder Young Spokes Girl, Clara Skov Drap fra Horsens gruppe. Begge deltog forleden i Kvinderådets nytårskur. Det har Sofie skrevet lidt om.
Kvinderådet er en organisation, som har samlet over 40 forskellige samfundsorganisationer, der sammen arbejder for at fremme kvinders vilkår og rettigheder med det formål at fremme ligestilling i Danmark og resten af verden.
Et formål der ligger De grønne pigespejdere meget nært. Vi er (helt beskedent sagt) eksperter på pigers hverdagsliv og vi har i de sidste 101 år været med til at udvikle piger til at blive stærke og modige kvinder.