Selvom torsdagen var tredje og sidst fulde dag på Spire-Smuttelandslejren, var energien stadig høj, og mere end 200 piger var klar til endnu en dag med fuld fart på.
Energiniveauet lå samme sted som på førstedagen, og alle var klar til en dag fuld med oplevelser og fest.
Efter en hyggeaften, hvor alle havde brugt tid med deres egne grupper, var det tid til dagens aktiviteter i de inddelte hold.
For nogle startede dagen med en hike i lokalområdet, så taskerne blev pakket og skoene bundet.
Selvom lejren på første dag var startet med et skybrud, skinnede solen heldigvis, og den smukke natur gav pigerne mulighed for at opleve naturen og lede efter dyr og planter på turen.
Der kom nogle kilometer i benene, inden det var tid til at vende snuden hjemad igen og spise frokost. Uden mad og drikke duer helten som sagt ikke, og om eftermiddagen var det tid til eksperimenter med udgangspunkt i rummets planeter.
Der var dog ingen tvivl om, hvad pigerne mente var dagens højdepunkt: aftenens discofest med DJ.
Og sikke et hit det var! Der blev holdt små dansekonkurrencer, lavet akrobatik, krammet og sunget, mens bassen pumpede ud af højttalerne og maskotterne delte is ud til alle.
Det var den perfekte afslutning på en dejlig lejr, og derefter var det direkte i soveposen efter al dansen, så man kunne være klar til at stå tidligt op og pakke ned næste morgen.
Du kan se billeder fra hele lejren i galleriet nedenfor.





























































FØLG OS PÅ FACEBOOK
FØLG OS PÅ INSTAGRAM