Ung pigespejder skaber debat i Politiken

20-årige Asta Bakfeldt fra Vanløse gruppe trækker sine pigespejderværdier frem, når hun i Politiken skriver debatindlæg om valgkampen.

“Det var vildt at se, at der var et kæmpe billede af mig på debatsiden.” Sådan fortæller 20-årige Asta Bakfeldt om hendes første debatindlæg om valgkampen i Politiken. Hun er en del af Politikens ungepanel, der løbende kommenterer valgkampen. Det er helt nyt land for Asta at skrive debatindlæg, og så ovenikøbet til en landsdækkende avis.

“Jeg tænkte ‘hold da op! Det havde jeg ikke troet, at jeg skulle’,” fortæller Asta om da hun blev spurgt om hun ville være en del af Politikens ungepanel af førstegangsvælgere.

“Vi har en kultur som pigespejdere, der skaber et frirum, hvor jeg kan være, som jeg gerne vil være. Når jeg er pigespejder er jeg tættere på at være den, som jeg gerne vil være i verden. Det giver mig mod,” siger Asta.

Den følelse af mod forsøger Asta at fastholde og gå ind i, når hun sidder med seneste udfordring og skal skrive sine debatindlæg til Politiken.

Værdier fra patruljelivet

Asta er vokset op som grøn pigespejder. Det er en del af hendes identitet, og derfor har hun også vanskeligt ved at sige, hvordan hendes pigespejderliv præger den måde, hun debatterer på.

“Jeg er jo pigespejder i alt, hvad jeg gør,” som hun siger. Alligevel lykkes det hende at beskrive de værdier hun er formet af som pigespejder og som nu former hendes syn på demokrati og debatkultur.

“Det er et menneskesyn, hvor alle har værdi og alle har noget at bidrage med. For eksempel i en patrulje, hvor man hurtigt ser, at alle har forskellige kompetencer, og vi samarbejder for at finde den bedste løsning. Og at vi har hinandens ryg. Der er altid nogen, der griber dig. Det giver en tryghed at vide,” siger hun.

Vildt at få en stemme

Da hun blev spurgt om hun ville repræsentere De grønne pigespejdere i panelet gik der en indre diskussion i gang hos Asta. Hun var klar over, at det var en stor mulighed, som hun ville fortryde, hvis ikke hun sagde ja.

“Jeg var i tvivl, men jeg var ikke rigtig i tvivl. Jeg vidste, at jeg gerne ville, men jeg skulle tage mig sammen for at sige ja. Det er vildt at få mulighed for at få en stemme,” siger hun.

Det betød meget, at der var andre pigespejdere – nogen som Asta selv ser op til – der pegede på hende og var sikker på, at hun var den rette til den udfordring.

“Nogle andre så kvaliteter i mig, og så er jeg begyndt også at se dem,” fortæller hun.

Bare om at komme i gang

“Jeg vidste godt, hvad jeg skulle skrive. Jeg har længe tænkt over, at jeg ikke kan holde ud at se, når politikerne ikke debattere på en ordentlig og respektfuld måde. Jeg bliver både magtesløs og desillusioneret på demokratiets vegne,” siger Asta om hendes første debatindlæg.

Forventninger til nummer to begyndte at stige, men Asta holder fast i, at hun bare skal i gang. Der er nemlig god læring i processen med at få skrevet, ved hun.

“Jeg behøver ikke at vide det hele på forhånd – det er jo ‘learning by doing’,” siger hun og griner.

Du kan følge med i Astas debatindlæg på politiken.dk under hele valgkampen.