Vær med til at stoppe klimaforandringer verden over

30.09.2018
Foto: Mikkel Østergaard

Efter den varmeste og længste sommer i mange år er ingen længere i tvivl. Klimaforandringerne er her.

Mens vi mærker varmen her, har forandringerne langt mere ødelæggende konsekvenser andre steder i verden.  Her er ingen forsvarsværk og dæmninger til at bekæmpe oversvømmelser. Ingen vand, når tørken tømmer depoterne. Ingen mad, når ressourcerne slipper op.

Men der er en god nyhed. Vi kan sammen gøre en forskel.

I uge 9 og 10 i 2019 kører Folkekirkens Nødhjælps #TagDel-Karavane igen landet tyndt. Og I kan få et gratis besøg.

Temaet er FN’s verdensmål og næstekærlighed. Formålet er at engagere danske unge i kampen mod fattigdom i verden. Gennem foredrag, leg og workshops oplyses de unge om indsatserne for de fattigste mennesker i verden samt deres udfordringer.

Book jeres karavanebesøg på www.nødhjælp.dk/tagdel