Vær med til at vise det fedeste og flotteste science spejderarbejde og show frem

03.12.2020

Campgruppen er for dig, der vil være med til at udvikle og afholde de vildeste og mest spektakulære science spejderaktiviteter, og som vil fyre det helt store fyrværkeri af. Her tabes kæben, og det store wauw findes frem.

Det er naturvidenskab og spejder i showform, hvor I viser spændende forsøg og eksperimenter frem, men også finder på inkluderende og sjove aktiviteter, som de fremmødte til campen kan prøve.

Gruppen er for dig, der gerne vil arrangere en dag med aktiviteter og være med til at afvikle den sammen med spejdere på tværs af alder og korps på Ungdomsøen og rundt i spejdergrupper i Danmark.

Campgruppens arbejdsopgaver:

  • Udvikle det vildeste naturvidenskabelige spejdershow til afholdelse i løbet af 2021 på tværs af landet.
  • Sparre med lokale grupper om afholdelse af camps og finde nye grupper, der vil lægge grund til og kræfter i at afholde shows.
  • Udvikle et logistisk set up omkring at afholde SciencePirater-camps rundt i landet.
  • Udvikle et show til Ungdomsøens gæster.
  • Sparre med aktivitetsgruppen omkring aktiviteter på camps.
  • Afvikle camps på dagen og gennemføre shows.

Hvornår mødes gruppen første gang?

Vi kickstarter med speedbåd til Ungdomsøen den 9. januar 2021, hvor vi får rundvisning, præsentation af projektet og vild idéudvikling.  På mødet vil I også være med til at forme den fremadrettede plan for arbejdet i campgruppen.

Hvis du vil være med…

… skal du bare kontakte Martin Lennard Eriksen for at høre nærmere. Det kan ske enten på telefon 21 33 04 29 eller mail til mle@dds.dk.

Om SciencePirater:

Vi vil skabe uddannelse og aktiviteter, der øger spejderes forståelse for positive science-værdier (prøve sig frem, nysgerrighed etc.), der fremmer en positiv forståelse af naturvidenskab på tværs af spejdere i Danmark.  SciencePirater er et tværkorpsligt projekt. Projektet er støttet af Villum Fonden og handler om at udbrede naturvidenskabelige aktiviteter i spejderregi, ligesom vi gerne vil have lederne til at forstå, hvornår de bruger naturvidenskab.

Læs mere på spejderne.dk