Har du lyst til at være med til at bygge bro mellem De grønne pigespejdere og spejdere i resten af verden?
Vi leder efter to-tre engagerede projektledere, der vil være med til at forme et nyt strategisk partnerskab. Det er en spændende mulighed for dig, der brænder for internationale fællesskaber, vil arbejde med projektledelse og samtidig være med til at sætte retningen for et vigtigt område i korpset.
Forventninger til dig
Du …
- Har kendskab til eller erfaring fra den internationale spejderbevægelse
- Har erfaring med projektledelse
- Har erfaring med økonomistyring (ikke nødvendigt, at alle projektledere har det)
- Kan begå dig på engelsk. Vi forventer at kommunikation med partnerskabsland bliver på engelsk – både skriftligt og mundtligt. Andre sprog kan også være en fordel
- Har interkulturel forståelse og gode samarbejdsevner
- Er klar på at skulle involvere og engagere spejdere på tværs af hele korpset – skabe gejst!
Vi søger projektledere med diverse profiler, da vi tror på, at det giver de bedste muligheder, så tøv ikke med at ansøge eller at kontakte os – også selvom din profil måske ikke er helt oplagt.
Hvad kan du forvente?
- Mulighed for at udvide dit internationale netværk
- Mulighed for at sætte dit eget præg på et strategisk partnerskab for De grønne pigespejdere
- Opnå solid projektledererfaring
- Længerevarende opgave – du er ikke valgt for en bestemt periode. Du skal kunne se dig selv i rollen i minimum 1 år.
Dit arbejde
- Lede teamet for det internationale partnerskab sammen med en-to andre projektledere
- Forme det strategiske partnerskab
- Afsøge og udvælge partnerskabsorganisation
- Søge funding til partnerskabet f.eks. hos DUF (med hjælp fra Korpskontoret)
- Samarbejde med hovedbestyrelsen om udbredelse i korpset
- Udvikling og drift af partnerskab
- Løbende afrapportering
Hvis du er interesseret i opgaven, vil vi rigtig gerne høre lidt mere om dig: Hvad kan du byde ind med, og hvorfor vil du gerne være med? Formatet er frit, og det behøver ikke at være langt, så om du sender noget på skrift, laver en video eller noget helt tredje er helt op til dig!
Ansøgningsfristen er d. 7. oktober 2025.
Hvis du bare er interesseret i at høre mere om partnerskabet, eller kunne tænke dig være involveret på en anden måde end som projektleder, hører vi også gerne fra dig!
Ansøgninger og interesse-mails sendes til tar@pigespejder.dk (skriv ”Projektleder” eller ”Interesse” i emnefeltet).
Hvis du har konkrete spørgsmål til partnerskabet eller rollen som projektleder, er du velkommen til at kontakte Katrine Grothe pr. telefon: 30 29 02 46.




FØLG OS PÅ FACEBOOK
FØLG OS PÅ INSTAGRAM