Alt du skal vide om spejdertrøjen

De grønne pigespejdere skifter uniformsskjorten ud med en spejdertrøje i bomuld med lynlåslommer og krave.

Fremover har De grønne pigespejdere ikke mærker på tøjet – hverken på spejdertrøjen eller andet tøj. Det bliver op til den enkelte pigespejder, hvor hun vil sætte sine mærker.

Her på siden er der samlet dokumenter og FAQ om spejdertrøjen. Hvis der er noget, du savner på siden, er du velkommen til at sige det videre til info@pigespejder.dk.

Hvornår kan jeg købe den nye spejdertrøje?

Produktionen af den nye spejdertrøje har desværre også været ramt af Corona-pandemien. Det har ikke været muligt at få prøver hjem, og store dele af produktionen har været lukket ned i flere måneder. Vi kigger forsigtigt frem mod foråret 2021, som er den seneste melding arbejdsgruppen har fået.

Nyttige dokumenter

I forbindelse med kommunikationen om skiftet fra uniformsskjorte til spejdertrøje er der lavet en række dokumenter som hjælp til gruppen, når I skal i gang med skiftet.
De oftest stillede spørgsmål om spejdertrøjen og mærkernes placering er samlet i en FAQ, som du også finder i listen herunder sammen med et visuelt overblik over, hvordan beslutningen er blevet til på tværs af skiftende hovedbestyrelser.

FAQ spejdertrøje - version 2 (pdf)
download-icon view-icon accordian-icon
Overblik beslutning om spejdertrøje (pdf)
download-icon view-icon accordian-icon
Skabelon til forældremail om spejdertrøje (pdf)
download-icon view-icon accordian-icon

Kreative ideer til mærkerne

Flere grupper har allerede været i gang med at undersøge, hvor de nu vil sætte deres mærker. Du kan se alle de kreative bud og uploade din egen idé lige her

Undersøgelser om børn, unge og spejdere

I den efterfølgende debat, der har været om spejdertrøjen og mærkernes placering har der været refereret til forskellige undersøgelser, som blandt andet har inspireret til beslutningen. Du kan finde links til nogle af de mest centrale undersøgelser herunder.

Ny side til side 20 i Lommeguiden

Beslutning om ny beklædning betyder en opdatering af side 20 i Lommeguiden, hvor der står beskrevet, hvordan man er uniformeret hos De grønne pigespejdere. Hent indstikket til Lommeguiden, klip ud og lim ind.

Indstik til Lommeguide_spejdertrøje (pdf)
download-icon view-icon accordian-icon

Åbent svar fra Hovedbestyrelsen på underskriftsindsamlingen

Den 28. april 2020 sendte Hovedbestyrelsen et brev til underskriftsindsamlerne imod den nye spejdertrøje. Du kan læse brevet i sin fulde længde herunder.

Åbent brev om underskrifter mod spejdertrøjen (pdf)
download-icon view-icon accordian-icon