Den kompetente leder

En pigespejderleder besidder en række kompetencer, redskaber og viden, som opleves, læres, anvendes og formidles på spejder- og lederkurser. Disse kompetencer opbygges og videreudvikles på og mellem kurser og både i teori og praksis. Kompetencerne er individuelle, og ikke alle ledere har de samme kompetencer eller kompetencer på samme niveau. Lederkompetencerne bruges til at beskrive både hende, som er på vej til at bliver leder, og ledere på forskellige niveauer og med forskellige arbejdsområder. Det er en bred beskrivelse, der er dækkende fra pigespejderen på 12-årskursus til den erfarne leder på trekløvertræning.

En pigespejderleder er karakteriseret ved at have forskellige personlige kompetencer. Disse kompetencer er genkendelige for pigespejdere og afspejler De grønne pigespejderes vision. En pigespejderleder arbejder i og er funderet på et værdisæt født af spejderbevægelsen, kristendommen og demokratiet. Det kan også betegnes fundament og værdier og er den arv, man som pigespejder bærer i sit hjerte.

En pigespejderleder har et solidt fundament at stå på: Et ben bestående af ledelseskompetencer som fx at kunne skabe motivation og sætte retning. Og et ben bestående af forskellige metoder, som hun selv bruger som leder og har lært og oplevet igennem sin lederuddannelse.

En pigespejderleder taler for sig selv, piger/kvinder og det at være pigespejder (advocacy). Endelig har en pigespejderleder to arme, som hun bruger til at udvikle og udnytte sit fulde potentiale og til at række ud og gøre en forskel.

Få plakaten

Den kompetente leder findes også som plakat, du er velkommen til at printe selv. Åbn pdf’en herunder.

Plakat_ Den kompetente leder (pdf)
download-icon view-icon accordian-icon