Til september er alle inviteret til en sjov weekend ved Amager Strandpark, når Pigespejderevent 2025 løber af stablen.
Årets tema er PigespejderExplorer med undertemaet Adventure – og i år dykker vi helt ned i alt det, der har med vand at gøre.
Vi skal opleve aktiviteter på vandet, i vandet, ved vandet og om vand. Glæd dig til nye udfordringer, gode grin og stærke fællesskaber ved kysten.
Weekenden er lavet til alle spirer, smutter, spejdere, seniorer og deres ledere, men spilopper er også velkomne til at tage med deres flok – der vil være sjove aktiviteter, som de kan være en del af, selvom der ikke er særlige programpunkter målrettet dem.
På denne side finder du al den information, du har brug for – uanset om du er leder, spejder eller forælder. Siden opdateres løbende.
Det praktiske:
- Det foregår den 5.-7. september 2025 i Amager Strandpark.
- Tilmelding sker via Medlemsservice. Gruppens tilmelding åbner den 1. juni og lukker den 1. juli kl. 12.00. Der vil være mulighed for at eftertilmelde piger, som er meldt ind efter sommerferien.