Formålet med VandExplorer er at give pigespejderne forudsætninger for at kunne komme på tur i kano, kajak eller på SUP.
Mærkeforløbet giver spejderne viden om og praktisk erfaring med vandfriluftsliv, sikkerhed til søs og kendskab til den blå natur. Mærkeforløbet afsluttes med en tur på vandet i enten kano, kajak eller på SUP.
Det allervigtigste ved mærkeforløbet er, at I kommer afsted på tur – det kan være en aften, en eftermiddag, en hel dag, en weekend eller en sommerlejr.
Mærkeopbygning
VandExplorer kan tages af alle enheder – og i materialet er der tips og tricks til at tilpasse aktiviteterne til forskellige aldersgrupper.
Mærkeforløbet er inspireret af WAGGGS-mærkerne. Der er aktivitetsmateriale til i alt fem spejdermøder, men I behøver kun at bruge tre spejdermøder på at tage mærket.
Temaerne for de fem møder er:
I sammensætter selv jeres mærkeforløb ved at gennemføre mindst tre af de fem møder og til sidst tage på tur.
VandExplorer er det fjerde mærke af fem i vores toårige fokus, PigespejderExplorer. Mærket er det første af to mærker, som laves i projektet Bæredygtigt Friluftsliv på vand.
Nedenfor kan du finde mærkebeskrivelsen. Mærkebeskrivelsen er til alle enheder – med forslag til at justere til de forskellige enheder.
Rigtig god fornøjelse.
Nedenfor kan du finde mærkematerialet for alle enheder fra spirer til rangere til VandExplorer.

FØLG OS PÅ FACEBOOK
FØLG OS PÅ INSTAGRAM