Ribe

Grønsmutter (2.-3. klasse)

Grønsmutter er pigespejdere, der går i 2.-3. klasse.

Vi holder møde hver mandag kl 16.00-17.30, og mødes i “Mødestedet” i Seminariehuset

De vigtigste værdier hos os er Venskab og Engagement!

Vi er mest muligt udendørs – hele året. Derfor er det vigtigt at pigerne har tøj på til at være ude. Vi bliver beskidte og får ofte røglugt fra bålet med hjem.

Grønsmutterne er både ude og inde. Vi laver sjove ting og griner sammen

Vores vigtigste værdier er venskab og engagement

Vi udvikler venskaber på kryds og tværs af alder og baggrund. Vi har også venner blandt de små spirer og de store spejdere, for vi er ofte sammen med hele gruppen.
– og vi har venner i hele verden, og vi kan rigtig godt lide at lære om spejdere i andre lande.
Vi er engagerede i det vi gør, og vi gør vores bedste hver gang. Vi har engagerede, velforberedte og kreative ledere,

Grønsmutterne laver kreative og sjove aktiviteter om så forskellige emner som pigeliv, natur, samfund og verden.

Grønsmutterne møder hele tiden nye udfordringer, hvor de lærer mere om sig selv, hinanden og verden omkring dem. Som alle andre pigespejdere lærer grønsmutterne nye ting ved at prøve selv, og de lærer, at man kan mere end man tror, hvis man samarbejder og tager hensyn til hinanden.

Grønsmutternes motto lyder: “Vi vil stå sammen. Vi vil gøre vort bedste”.

Lederne

Bente er leder for grønsmutte og spire flokken. Vi arbejder sammen med Spejderne, men der vil stadig være udfordringer til alle på et niveau der er tilpasset deres udviklingstrin.
Bente kan kontaktes på dgpribe@pigespejder.dk og 24 48 19 47