Velkommen til Sct. Clemens Gruppe.
Vi er den lokale pigespejdergruppe i Kastrup, Vordingborg, Sct. Clemensvej 41 og vi
- tilbyder udfordrende og udviklende aktiviteter for piger i alle aldre.
- mødes når det er lyst – lørdage i ulige uger
- er udenfor hver gang vi mødes
- oplever naturen året rundt
Erfarne frivillige ledere står hver gang klar med veltilrettelagte spejderaktiviteter.
De grønne pigespejdere er et spejderkorps kun for piger og kvinder. Vi er 4000 medlemmer fordelt på 120 lokale grupper i hele Danmark. Grønne pigespejdere får gåpåmod på livet.
Som grøn pigespejder i Sct. Clemens Gruppe er man en del af et sjovt og trygt fællesskab.