Sct. Clemens

Grønsmutter (0.-3. klasse)

Grønsmutter er pigespejdere, der går i 0.-3. klasse.

Vi mødes lørdage i ulige uger kl. 9.30 – 12.00 i vores spejderhytte hvor vi laver sjove aktiviteter i naturen om vidt forskellige emner.

Det trygge fællesskab
Grønsmutterne møder hele tiden nye udfordringer, hvor de lærer mere om sig selv, hinanden og verden omkring dem. Som alle andre pigespejdere lærer grønsmutterne nye ting ved at prøve selv, og de lærer, at de kan mere end de tror, hvis de samarbejder og tager hensyn til hinanden. Vi tager på weekendture, hvor vi rigtig får prøvet vores spejderfærdigheder og har god tid til at hygge omkring lejrbålet.

Aktiviteterne i grønsmutteflokken bliver altid ledet af en voksen leder, der arbejder frivilligt og ulønnet.
Grønsmutternes motto lyder: “Vi vil stå sammen. Vi vil gøre vort bedste”.