Slagelse

Hvem er vi

Velkommen til pigespejderne i Slagelse….

Vi giver din datter PIGESPEJDEREFFEKT!

Pigespejdereffekt skal forstås som en kombination af livsduelighed, evnen til at træffe gode valg for sit liv samt modet til at blande sig i det omkringliggende samfund.

Vores mission er at gøre piger og kvinder i stand til at udvikle og udnytte deres fulde potentiale.
Vores vision er at være en stærk organisation, der rækker længere ud end egne medlemmer og gør en forskel i piger og kvinders liv.

Det gør vi hos os gennem spændende, sjove og udfordrende aktiviteter. Vores pædagogiske princip er “Learning by going” og vi tilbyder løbende lederuddannelse til alle, der ønsker det.

Danmarks stærkeste fællesskab for piger

De grønne pigespejdere er Danmarks største pigefællesskab. Hos os slipper pigespejderne for at tænke på, hvilke aktiviteter og opgaver der er “for piger” og “for drenge”. Det giver pigerne et frirum – fri for forventninger til, hvad en pige skal sige, mene og være. Så kan hver enkelt pigespejder være sig selv. Hos De grønne pigespejdere handler det ikke om, hvad individet kan præstere, men om hvad vi kan opnå i fællesskab.

De grønne pigespejdere bygger på kristne folkekirkelige værdier og forsøger at efterleve dem sammen med spejderne.

FInd os her...

Slagelse gruppe - en aktiv spejdergruppe

Vi udfordrer og udvikler vores medlemmer., så de er godt klædt på til alt; at være sig selv, tage lederskab, være god til at samarbejde, skabe fællesskaber og praktisere tolerance.