Bliv en del af seniorpatruljen

I uge 30 2021 afholder De grønne pigespejdere en stor lejr for alle Spilopspejdere, Spirer og smutter. Men som seniorspejder behøver du ikke gå glip af den største begivenhed i pigespejderverden i 2021.

Det er nemlig muligt at deltage og dermed gense dine veninder fra f.eks. Ungleder eller at skabe nye venskaber ved at tilmelde dig Seniorpatruljen.

Seniorpatruljen får sit eget lejrområde, hvor I skal sove i telt. I får mulighed for at hygge med lejrbål og slappe af og det er vores håb, at I her kan søge hen, når I trænger til pause fra aktiviteterne, larmen og opgaver.

Udover det sociale samvær og hyggen får i ansvar nogle konkrete opgaver:

  • Rengøring af toiletter (og opsyn ser der altid er sæbe, toiletpapir etc.)
  • Hjælp med opstart af aktiviteter samt oprydning efter aktiviteter
  • Fotografering under hele lejren
  • Hjælp ved scenen (herunder diasshow med billeder fra dagen som vises under lejrbålet)
  • Bemande salgsboder
  • Ad hoc opgaver

Når der ikke er en opgave at løse har I fritid, og det ligger lejrcheferne meget på sinde, at I SKAL have tid til samværet med hinanden. Vi lover derfor, at det ikke bliver en arbejdslejr.

Patruljeleder til at hygge og sikre god stemning

Derfor er vi også ved at finde en patruljeleder til jer, som får til opgave at sikre en god balance mellem arbejdsopgaver og fritid. Patruljelederen kan på lejren sige nej til opgaver på jeres vegne, hvis hun mener en opgave ligger ud over jeres område eller at I risikerer at få for meget at se til. I opgavebeskrivelsen til Patruljelederen står også at hun skal hygge om jer og at hun skal bidrage aktivt til opgaveløsningen.

Hvor skal lejren være?

Lejren finder sted to steder samtidig: På spejderklinten og Arresøcentret Sjælland. Prisen for at deltage i seniorpatruljen er 500 kr., hvilket dækker mad mv. Du får altså lejren til en nedsat pris, fordi der ikke planlægges aktiviteter til seniorpatruljen.

Tilmelding

Tilmeldingen til Seniorpatruljen starter sammen med den almindelige tilmelding. Der er plads til max 30 på hver lejr. Men du kan allerede nu aftale med dine spejderveninder, hvilken lejr I vil tilmeldes.

Bemærk at man skal fylde 16 år i 2021 (eller ældre) eller have gennemført mindst et Unglederkursus for at deltage i Seniorpatruljen.

Læs mere om henholdsvis ØST og VEST.