Hvad er en udviklingssamtale?
En udviklingssamtale, også kendt som en Lederudviklingssamtale (LUS) eller FrivilligUdviklingsSamtale (FUS), er en samtale mellem en leder/frivillig og en mentor. Formålet er at evaluere og udvikle den frivilliges eller lederens kompetencer og performance.
På samme måde som ansatte på en arbejdsplads har behov for udviklingssamtaler, kan frivillige – enten alene eller som gruppe – have brug for en samtale om deres opgaver og ansvar med en leder eller koordinator. Derfor kan det være en god idé at afholde LUS/FUS mindst en gang om året og fx tre måneder efter, at en frivillig er begyndt i jeres forening.