Den nye gruppes økonomi er en selvstændig administrativ opgave, der ligger hos kassereren.
Den nye gruppes økonomi er en selvstændig administrativ opgave, der ligger hos kassereren.
Det koster penge at komme i gang, og der går ofte tid, før der er nye medlemmer, som betaler kontingent. Derfor er det vigtigt at finde alternative måder at skaffe midler til gruppens opstart.
Korpset har Vanløsepuljen, hvor I kan søge om midler til gruppen.
Kontakt regionsledelsen for at høre, om de kan give gruppen et opstartsbeløb, eller om de kender lokale puljer, I kan søge.
Eksempelvis var Aalholm Gruppe heldige at modtage støtte fra Region Øresund i deres opstart. Gruppeleder Christina Ingerslev siger: “Det var vigtigt for os at starte hurtigt, fordi vi allerede havde fem engagerede ledere. Vi brugte den første tid på at tiltrække børn og fik støtte fra regionen til de små udgifter, vi havde til materialer og flyers.”
Mange lokale butikker og håndværkere er villige til at støtte det lokale foreningsliv med småbeløb eller materialer. Det kan betale sig at spørge!
De grønne pigespejdere er medlem af Danmarks Ungdoms Fællesråd (DUF), hvilket gør det oplagt at søge DUF’s lokalforeningspuljen som pigespejdergruppe.
Bestyrelsen og lederne skal i fællesskab aftale gruppens økonomiske grundlag, så der er klare retningslinjer, og alle er bekendt med dem. Her er nogle spørgsmål, I kan tage udgangspunkt i:
*Mange grupper har gode erfaringer med at sætte et højere kontingent, så de ikke konstant skal lave indtægtsgivende aktiviteter. Ofte foretrækker forældre at betale det nødvendige beløb for, at deres børn kan deltage i spejderaktiviteter, frem for at skulle hjælpe ved indtægtsgivende arrangementer.