Gode råd til opstart af nye enheder

At starte nye enheder kan give spejdergruppen frisk energi.  Når vores medlemmer trives, har vi naturligt lyst til at udvide og tilbyde nye muligheder til forskellige aldersgrupper. Denne guide giver gode råd til, hvad vi skal tænke på, når vi overvejer at starte nye enheder, så vi kan fortsætte med at skabe sjove og meningsfulde oplevelser for alle vores spejdere.

  • Spilopspejd (3-5 år)
  • Spirer (0.-1. klasse)
  • Grønsmutter (2.-3. klasse)
  • Spejdere (4.-7. klasse)
  • Seniorspejdere (8.-10. klasse)
  • Rangere (17+ år)

Du kan læse mere om de forskellige enheder og alderstrin her.

Hvorfor nye enheder?

  • Mulighed for vækst og udvikling: Nye enheder giver mulighed for at tiltrække flere medlemmer og udvikle korpset gennem spændende og varierede aktiviteter.
  • Styrkelse af fællesskabet gennem diversitet: Ved at oprette nye enheder skaber vi en unik mulighed for at integrere forskellige perspektiver og ledelsestyper, hvilket styrker vores fællesskab.
  • Langsigtet plan for vækst: Tænk på det som en langsigtet plan for vækst i jeres gruppe, hvor I kan tiltrække nye spejdere og skabe et dynamisk miljø.
  • Klarhed og progression: Flere enheder giver større klarhed i spejderlivets progression og åbner op for meningsfulde samtaler i ledergruppen omkring udvikling og diversitet i tilbud.

Overgange og enhedsskift

Det er vigtigt at gøre overgangen fra en enhed til en anden til noget, spejderne kan glæde sig til og være stolte af. Dette kan gøres på forskellige måder, og hver gruppe kan udvikle sine egne ritualer i forbindelse med enhedsskiftet. Vær opmærksom på, at det skal være en positiv oplevelse, da overgangen mellem enhederne kan være en stor omvæltning, der kan være forbundet med usikkerhed.

Fejring af enhedsskiftet er med til at skabe en positiv forventning. Arrangér en oprykingsdag  eller fest, hvor I for eksempel har et fast ritual eller inviterer en betydningsfuld gæst som borgmesteren.

Husk at tage billeder og del begivenheden på sociale medier. Det er også vigtigt at orientere forældrene, så de forstår, hvad der foregår, og kan støtte op om og være en del af processen.

Mød og bliv klogere på enhederne

Få flere tips og indgangsvinkler til hver enhed. Få tips og tricks til hvordan du som leder kan støtte pigerne i deres udvikling.