Vorup-Kristrup

Vi tør det hele

Som seniorspejder kan du både begynde at få lederopgaver samtidig med, at du kan hygge dig og blive udfordret sammen med die jævnaldrende. Du får mulighed for fantastiske oplevelser med sjov og spænding sammen med andre seniorspejdere – både i regionen og fra hele Danmark. De veninder, du har her, følger dig resten af livet. Som seniorspejder kan du sætte strøm til dine spejderoplevelser med ture til udlandet og større lejre forskellige steder i Danmark. Det er bare at pakke rygsækken.

Internationale oplevelser

Seniorspejdere begiver sig ofte ud i verden, og tager en masse internationale oplevelser med sig hjem.

Sommerlejrer i udlandet, spejderudveksling, repræsentant til klimatopmøder, Ungdomskonferencer – der er mange muligheder for at få din eventyrlyst styret.

Bliv en del af et netværk med 10 mio. medlemmer fra 145 lande.

Skriv pigespejder på dit CV

Du kan blive patruljeleder, flokmedhjælper, projektgruppedeltager – ja formand for korpset. Det hele starter på Unglederkurserne, som holdes hvert år i efterårsferien. Du får kompetencer og færdigheder, der kan bruges til spejder, i skolen og ikke mindst når du skal søge job.

Når du har været afsted på Ungleder får du flere spejderveninder, og tidligere deltagere mødes igen og igen.