Allingåbro

Hvem er vi

Hos De grønne pigespejdere i Allingåbro beskæftiger vi os med det der hedder ”learning by doing” samt, at børn lære af hinanden. De voksne har en legende tilgang til læring.
Børnene lærer traditionelle spejderfærdigheder, som at bruge naturen, men også værne om den, bruge dolk, sav, økse og andre redskaber, lave mad på bål, være kreativ og på egen krop prøve kræfter med livsvilkår for piger i den fattige verden.
Færdighederne øves i grupper, hvor man skal samarbejde om opgaverne, og lærer at give plads til hinanden
I de enkelte børnegrupper tager vi hensyn til alder, og der er altid voksen opsyn.
Hos os erhverver de sociale og spejdermæssige kompetencer igennem faste ugentlige møder, weekendture og sommerlejre.

Vi er Danmarks stærkeste fællesskab for piger

De grønne pigespejdere er Danmarks største pigefællesskab. Hos os slipper pigespejderne for at tænke på, hvilke aktiviteter og opgaver der er “for piger” og “for drenge”. Det giver pigerne et frirum – fri for forventninger til, hvad en pige skal sige, mene og være. Så kan hver enkelt pigespejder være sig selv. Hos De grønne pigespejdere handler det ikke om, hvad individet kan præstere, men om hvad vi kan opnå i fællesskab.