Spilopspejd (3-5 år)

Få fælles oplevelser i naturen

Mangler du motivation til at få familien ud ad døren? Savner du inspiration til lærerige aktiviteter i naturen? Erstat skærmen med åben himmel, og tag på oplevelse med os.

FamilieSpilopSpejder ved Spejderne på Christiansbjerg inviterer alle familier med børn i alderen 3 år til og med 0. klasse med ud i naturen til skønne friluftsoplevelser.

Hvad laver vi derude?

  • Leg, sanse og læring i og om naturen.
  • Opnå spejderfærdigheder gennem leg.
  • Teltture med overnatning og sommerlejr.
  • Smage på naturen med jord-til-bord-princip.
  • Lave snacks og hygge om bål.
  • Lære om bæredygtighed i børnehøjde.
  • Førstehjælp på barnets niveau.
  • Opnå kendskab til naturens dyr og planter.

Hvem er vi?

Som FamilieSpilopSpejder bliver jeres barn/børn en del af Spejderne på Christiansbjerg, som består af pigespejdere fra De grønne pigespejdere og drengespejdere fra KFUM spejderne.
Vi har mange års erfaring med at lave aktiviteter for børn i naturen, så I er garanteret nogle særlige oplevelser. Vi vil ud i det blå – også i regntøj. Så kom med os ud, og lær at være beredt!

Hvem kan være med?

FamilieSpilopSpejder er for børn i alderen 3 år til og med 0. klasse og deres familie. I kan vælge at deltage hele familien: mor, far og søskende op til 12 år – eller det kan være jeres barn med én af forældrene – eller jeres barn sammen med en voksen, han eller hun er tryg ved. Det er op til jer. Uanset hvad garanterer vi, at I kommer til at være ude, have det sjovt og være sammen med andre familier med jævnaldrende børn.

Hvor og hvornår mødes vi?

FamilieSpilopSpejder holder spejdermøde søndage i ulige uger kl. 10.00 – 12.00.
Vi mødes forskellige steder fx ved vores spejderlokaler på Rytterknægten 1, 8210 Aarhus V eller Shelteren/bålstedet på Vestereng ved Christiansbjerg.

Hvad koster det?

Det koster 450 kr. pr. halve år. De første 3 gange, I er med, er intro og derfor gratis. Det er kun jeres barn/børn mellem 3 år og 0. klasse der bliver spejdermedlem og skal betales kontingent for. De medfølgende voksne og søskende op til 12 år deltager gratis.

Kontakt

Vil du vide mere om FamilieSpilopSpejder, eller kan du ikke vente med at melde dit barn ind, så kontakt os gerne og hør mere: dgp.chr.bjerg@gmail.com.