Herning

Åbent hus 2025!

Tag med Gnisterne på en eventyrlig opdagelsesrejse. I deres hjemmebyggede hybridfartøj hav-og-himmel-mobilen, sejler de til Grønland, dykker i det mystiske hav ved Bermuda trekanten og flyver til en øde tropisk ø – og du kan komme med!
Vi lover det bliver sjovt, du får nye venner og du prøver noget du aldrig har prøvet før!

De første tre gange er gratis, og dine forældre er velkomne.

Har du spørgsmål så tøv ikke med at kontakte Ulla, vores gruppeleder

Skriv også gerne hvis du kommer!

Hendes tlf. nr. er 24 46 90 95

De grønne pigespejdere i Herning

Vi er den lokale pigespejdergruppe i Herning, der består af 30 medlemmer i alderen 6-17 år samt en håndfuld ledere. Det betyder, at vi er en god, hyggelig gruppe hvor vi kender hinanden på tværs af alder, og hvor der er plads til at være sig selv i et rummeligt og spændende fællesskab.

Danmarks stærkeste fællesskab for piger

De grønne pigespejdere er Danmarks største pigefællesskab. Hos os slipper pigerne for at tænke på, hvilke aktiviteter og opgaver der er “for piger” og “for drenge”. Det giver pigerne et frirum – fri for forventninger til, hvad en pige skal sige, mene og være. Så kan hver enkelt pigespejder være sig selv. Hos De grønne pigespejdere handler det ikke om, hvad individet kan præstere, men om hvad vi kan opnå i fællesskab.

Vores vision er, at give piger mod og sætte verden i bevægelse, mens det er vores mission at gøre piger og kvinder i stand til at udvikle og udnytte deres fulde potentiale.

I Herning gruppe holder vi spejdermøder hver mandag i enheder opdelt efter klassetrin.

  • Går du i 0.-3. klasse så starter du i Flokken.
  • Går du i 4.-7. klasse starter du som spejder i Troppen.

Pris pr. halve år er ca. 400 kr. + Udgifter til lejrture.



Her holder vi til

Hedeagerkirken, Gl Kirkevej 33, 7400 Herning

Ulla Bøge Pedersen, Gruppeleder

Lederne i Herning

Mød lederne

Vi er en masse engagerede ledere som er klar med sjove og udfordrende aktiviteter, tilpasset til pigernes alder.