Vi glæder os til at byde dig velkommen hos de grønne pigespejdere i Kibæk flok og trop.
Vi holder vores møder i vores eget spejderhus Skovlyst, Ollingvej 10, Kibæk.
Her har vi mulighed for bl.a. at være i vores skov, derfor er det bedst, hvis du altid har noget praktisk tøj og sko på, da vi forsøger at være så meget udenfor som muligt. Når det er koldere, og vi skal være inde, vil vi gerne have, at du har skiftesko med. Du må meget gerne lade et par hjemmesko blive i Skovlyst.
Vi holder møde hver tirsdag kl. 16.00 – 17.45
Hele året rundt, undtagen når i har fri fra skole.
Du er velkommen til at komme med et par gange og opleve vores fællesskab og prøve vores aktiviteter, før du melder dig ind.
- Fra 0. – 1. klasse er man spire, fra 2. – 3. kl er man grønsmutte. Spirer og grønsmutter holder som regel møde sammen.
- Fra 4 kl. og opefter er man spejder. Nogle gange holder vi gruppemøde, hvor alle er sammen.