Grønsmutter
I Nordlys Gruppe mødes Flokken på onsdage klokken 15:30 – 17:15, med mindre andet fremgår af programmet.
Grønsmutter er pigespejdere, der går i 1.-3. klasse. Som smutte lærer man ved at afprøve, for hos pigespejderne arbejder vi med learning-by-doing metoden. På den måde lærer hver enkelt pige også sig selv at kende på en helt unik måde, desuden er samarbejdet med andre også en naturlig del af spejderlivet. Hos os nyder vi at tage udforinger op og vi giver bestemt ikke op før målet er nået. Det udfolder sig bla. gennem de seje og udfordrende mærker vi tager og som pynter vores flotte grønne uniformer. Vi elsker at få nye venner og derfor er man mere end velkommen til at komme forbi, og være med.
Det trygge fællesskab
Flokken er inddelt i kul med 5-6 spejdere. Møderne i flokken bliver altid ledet af voksne leder, der arbejder frivilligt og ulønnet. Alle vores flokledere bliver løbende uddannet på De grønne pigespejderes egne lederkurser. Desuden nyder vi godt af nye kræfter fra de unge spejdere, som også bliver tilbudt Ungleder-kurser.
Grønsmutternes motto lyder: “Vi vil stå sammen. Vi vil gøre vort bedste”.
Det praktiske ugentlige
Når vi mødes om onsdagen, er vi som regel i vores spejderhytte på Dr. Egedes vej. Selvom vi har vores dejlige hytte på spejderpladsen, så er vi udenfor HVER GANG. Det er derfor vigtigt at huske praktisk tøj, f.eks. er regntøj godt i regnvejr 😉