Spejdertroppen (fra 4. klasse)

I Nordlys Gruppe mødes Troppen på onsdage klokken 18:30 – 20:15, med mindre andet fremgår af programmet.

Spejdere, der går i 4. klasse og op efter, hedder hos os ”spejdere”. Spejderne arbejder selvstændigt i små grupper, som vi kalder patruljer. I patruljerne lærer de at tage ansvar for sig selv og hinanden igennem sjove aktiviteter, der altid er tilpasset spejdernes udvikling og modenhed.
Spejderne deltager også i større arrangementer og lejre, de prøver deres grænser af med udfordrende friluftsaktiviteter og de møder udenlandske spejdere. F.eks. deltager vi på Spejdernes Lejr.

Det store fællesskab

I patruljen får man et tæt fællesskab med de andre spejdere – og med de andre patruljer i spejdertroppen. Møderne i troppen bliver altid ledet af voksne ledere, der arbejder frivilligt og ulønnet. Alle vores tropledere bliver løbende uddannet på lederkurser og er selv med til at udvikle kurser.

Kontakt en leder

Her finder du kontaktinformationer på alle troplederne!
Kontakt en tropleder