Strandhuse

Hvem er vi?

Vi er den lokale pigespejdergruppe i Strandhuse, Kolding.

De grønne pigespejdere i Strandhuse er en velfungerende spejdergruppe med ca. 110 aktive spejdere mellem 3 – 23 år. Vi holder til i spejderhuset på Skolebakken 45 i Strandhuse, Kolding. Vi har aktive og engagerede ledere og bakkes op af hjælpsomme forældre.

Til daglig er vi fordelt på seks grupper


Besøg i en enhed

Vi er en gruppe med mange spejdere i alle enheder, og vi oplever ind imellem, at der  dukker en pige op til en prøvegang. Normalt vil der være mulighed for at få en prøvegang, men det SKAL aftales med en leder på forhånd. Man kan risikere at få et nej, da vi kan have venteliste til enhederne.

Bliv udfordret og få venner for livet

Ta’ ud i naturen og bliv udfordret på hvad du kan og hvad du tør.
Du møder venner for livet til spejder 🙂

Lidt om alle de andre grønne piger

De grønne pigespejdere er et spejderkorps kun for piger og kvinder. Vi har 4000 medlemmer fordelt på 120 lokale grupper i hele Danmark. Vi har 100 års erfaring med at lave udfordrende aktiviteter i naturen for piger. Aktiviteter der får hver enkelt pige til at turde mere, også at lave fejl. Vi tror på, at man lærer af sine fejl, og at det vigtigere at have modet til at turde kaste sig ud i noget nyt end at kunne det hele til perfektion. Grønne pigespejdere får gåpåmod på livet. De lærer at gribe de muligheder, der kommer deres vej.

Danmarks stærkeste fællesskab for piger

De grønne pigespejdere er Danmarks største pigefællesskab. Hos os slipper pigespejderne for at tænke på, hvilke aktiviteter og opgaver der er “for piger” og “for drenge”. Det giver pigerne et frirum – fri for forventninger til, hvad en pige skal sige, mene og være. Så kan hver enkelt pigespejder være sig selv. Hos De grønne pigespejdere handler det ikke om, hvad individet kan præstere, men om hvad vi kan opnå i fællesskab.

De grønne pigespejdere bygger på kristne folkekirkelige værdier og forsøger at efterleve dem sammen med spejderne. Hos os møder spejderne voksne, der tør tale om tro, men også om at tvivle og når livet bliver svært.