Pigespejdere, der går i 4.-7. klasse, hedder hos os ”spejdere”. Spejderne er en del af den enhed, vi kalder troppen. Vi holder møde hver onsdag fra kl. 18:30 – 20:30, og du er velkommen til at komme og være med! Vores tropleder hedder Camilla.
I troppen arbejder spejderne selvstændigt i små grupper, som vi kalder patruljer. I patruljerne lærer de at tage ansvar for sig selv og hinanden igennem sjove aktiviteter, der altid er tilpasset pigernes udviklingstrin og modenhed.
Spejderne deltager også i større arrangementer og lejre, de prøver deres grænser af med udfordrende friluftsaktiviteter og de møder udenlandske spejdere eller tager selv på ture til udlandet.
Små og store fællesskaber
I patruljen får man et tæt fællesskab med de andre spejdere – og med de andre patruljer i den lokale spejdertrop. Møderne i troppen bliver altid ledet af en voksen leder, der arbejder frivilligt og ulønnet. Alle vores tropledere bliver løbende uddannet på De grønne pigespejderes egne lederkurser.