Velkommen til en verden af spændende oplevelser!
Vi håber at nye piger har lyst til at komme og være med i vores fællesskab. Et fællesskab der nu har varet i over 100 år!
Så skal der soveposehygges sammen med dine bedste pigespejderveninder. Kom og vær med i Bivahu til en enkelt overnatning med sjove aktiviteter.
Mandag d.26. oktober holder vi Halloween i Bivahu. Det bliver uhyggelig sjovt og vores hus er helt forvandlet! Nye piger er velkomne denne specielle aften.
31. oktober kl. 11 er vi inviteres til at deltage i en speciel gudstjeneste hvor også Ballerup musikskole deltager. Tag gerne familien med.
5.december kl.10-14 holder vi Julemandens værksted i Bivahu for smutter og spejdere. Det er en hyggelig dag hvor vi laver lys, julepynt, noget spiseligt og måske nogle hemmelige kreative julegaver.
PigespejderMagt:det er temaet for korpsets fokus for 2026-2028. PigespejderMagt giver piger og unge kvinder modet til at tage ordet, pladsen og indflydelsen tilbage. Vi styrker De grønne pigespejderes stemme og skaber rum, hvor deres holdninger bliver hørt, taget seriøst og omsat til handling.
Årets store spejderoplevelse fandt sted i Hedeland i uge 30 da 30.000 spejdere fra ind og udland deltog i Spejdernes lejr. 9 dage fyldt med store events, aktiviteter og en hel by af telte der skulle udforskes. Alle spejdere i kommunen boede i underlejren Skoven med udsigt til søen og den store skibakke. Vi glæder os allerede til SL2030 i Silkeborg.
Hvert år i februar markeres gruppens fødselsdag. Vi bliver ældre og ældre takket være friske piger, som ikke kan få nok af alt det spejderlivet kan byde på. Her i 2026 kan vi i november også fejre at vores spejderhus Bivahu har været vores hus i 60 år!