Tårnby

Til forældre

I vores gruppe er din datter og hendes spejderkammerater i centrum.
Vi ønsker at alle vores piger skal udvikle sig, blive modigere, få nye venner og være en del af vores fællesskab.

  • Som pigespejder lærer din datter at klare sig selv og får unikke spejderfærdigheder. Hun lærer at færdes i naturen, gå på opdagelse i naturen, og drage omsorg for vores natur. Det er en naturlig ting at efterlade naturen ordentlig, så man ikke kan se at vi har været der – det er et godt princip.
  • Som pigespejder bliver din datter en del af et større fællesskab og lærer om Verdensmål og globalt ansvar. Din datter bliver også introduceret for lederskab i børnehøjde, og at tage ansvar/medansvar i dagligdagen.
  • Når din datter bliver meldt ind modtager hun et spejdertørklæde og lærer at binde et tørklædeknob.
  • Uniform og spejderudstyr til ture og lejre kommer med tiden – det kan være gaveønsker. Der er måske også mulighed for at vi har en uniform som din datter kan låne. Vi kan vejlede om hvad der er brug for, og spejder og friluftsudstyr kan købes i forskellige forretninger. Spejderuniform m.m. forhandles i “Spejdersport”.
  • Som forælder forventer vi at du er engageret i din datters spejderliv. Giv hende mulighed for at fortæller om sine oplevelser, og lad hende prøve spejderliv på egen hånd. Vi er voksne ledere, som tager ansvar og giver din datter aldersvarende udfordringer.
  • Du har også mulighed for at være forældrerepræsentant i vores gruppebestyrelse, hvor du kan være med til at forme gruppen og spejderlivet for din datter og hendes spejderkammerater.
  • Har vi brug for hjælp i forbindelse med aktiviteter, ture og lejre tager vi gerne imod tilbud om hjælp.
  • Vi har en lukket Facebook gruppe, som du som forælder kan blive medlem af. Her kan du følge med i gruppens aktiviteter.