Vigersted

Kom og vær med

Vi har verdens bedste pigespejdergruppe i Vigersted/Kværkeby. Vi  mødes i Bjerghytten på Bjergvej 89, 4100 Ringsted.

  • Spilopspejd (3-5 år) mødes efter aftale
  • Smutter og juniorspejdere (0.-3. klasse) mødes hver mandag kl. 16.30-18.00
  • Spejderne (4.-7. klasse) mødes hver mandag kl. 18.15-19.45
  • Seniorspejdere (8.-10. klasse) mødes efter aftale.

Hvis du har lyst til at besøge os eller har spørgsmål, så kontakt en af lederne her for flere informationer.

Du er velkommen til at besøge os 4 gange, før du beslutter dig for, om du vil meldes ind.

Indmeldelse

For at blive medlem af De grønne pigespejdere i Vigersted Gruppe, skal du udfylde vores indmeldelsesformular. Glæd dig til at blive en del af Danmarks stærkeste fællesskab for piger.

Hvorfor pigespejder ?

Hos os er der plads til alle piger og kvinder, der har mod på fællesskab, friluftsliv, udfordringer og sammenhold. Du kan blive medlem fra du er 3 år og du kan blive leder eller hjælper, hvis du er voksen.

Pigespejdere er piger der tør

Hos os laver vi aktiviteter, der får hver enkelt pige til at turde mere, også at lave fejl. Vi tror på, at man lærer af sine fejl, og at det vigtigere at have modet til at turde kaste sig ud i noget nyt end at kunne det hele til perfektion. Grønne pigespejdere får gåpåmod på livet. De lærer at gribe de muligheder, der kommer deres vej.

Vi er piger med power, og det betyder, at vi udfordrer pigerne og deres grænser, så de bliver i stand til at udvikle og udnytte deres fulde potentiale.